Riviera Zen Hotel m/ All Inclusive

Luk Vindue
Billede 1 af 16

Hyggeligt voksenhotel lige ved Kleopatrastranden

Hyggeligt voksenhotel ved Kleopatrastranden med pool, fitness, tyrkisk bad, og all inclusive. Kort gåafstand til Alanya centrum.

Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotelVoksenhotel
  • Afstand til strand 50m
  • Antal værelser 109
  • Afstand til centrum 1000m
  • Etager 5
  • Afstand til indkøb m
  • Elevator Ja
  • Afstand til lufthavnen 130 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 1
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Nej
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Nej
  • Mini Marked Nej
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Nej
  • Balkon/terrasse Ja
  • Wellness Ja
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

Riviera Zen Hotel m/ All Inclusive

Hyggeligt voksenhotel lige ved Kleopatrastranden

Riviera Zen er et lækkert hotel, kun for voksne (+16 år). Her har du den populære Kleopatrastrand lige på den anden side af strandvejen og kort gåafstand til Alanya centrum. Hotellet har et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, så dagen kan nydes i sydens sol. Her finder du også poolbaren, hvor dine inkluderede drikkevarer og snacks serveres. Hotellets lyse og indbydende buffetrestaurant serverer din inkluderede morgenmad, mens resten af måltiderne nydes på nabohotellet Riviera Hotel & Spa. I hotellets a la carte restaurant er det mod betaling muligt at nyde diverse måltider. Riviera Zen har et flot udvalg af faciliteter med bl.a. fitnessrum til de aktive og mulighed for at nyde dagen i et tyrkisk bad med massage og sauna (mod gebyr).

Beliggenhed
Hotellet har en skøn beliggenhed tæt på både by og strand. Lige udenfor hotellet på den anden side af strandvejen, finder du den populære Kleopatrastrand, hvor der kan lejes liggestole og parasoller. I kort gåafstand, ca. 1 km, fra hotellet ligger Alanya centrum, hvor der er masser af liv og butikker. Hotellet ligger en smule tilbagetrukket fra stranden, hvorfor en anelse trafikstøj fra strandvejen må påregnes.

Faciliteter
Riviera Zen har et dejligt poolområde, hvor solsenge og parasoller er til fri afbenyttelse. Her finder du også poolbaren, hvor de inkluderede drikkevarer og snacks kan nydes. Hotellet har desuden døgnåben reception, lobby, tv-stue, en hyggelig bar og terrasse samt en a la carte restaurant, hvor man kan købe diverse måltider. A la carte restauranten er ikke inkluderet i All Inclusive. Der er elevator på hotellet.

Hotellet byder på mange fine faciliteter, såsom tyrkisk bad, massage og sauna (mod gebyr), samt fitnessrum til dig, der ønsker at være aktiv på ferien. På stranden er det desuden muligt at benytte de 2 beachvolleybaner (mod gebyr) eller afprøve nogle af de mange tilbud indenfor vandsportsaktiviteter, som kan købes eksternt. Tæt på hotellet er der yderligere 4 offentlige tennisbaner, som kan lejes eksternt.

Værelser
Man bor i flotte dobbeltværelser med lækkert møblement. Alle værelser har bad/toilet, føntørrer, aircondition, telefon, satellit-TV, gratis safetyboks og gratis WiFi. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Tyrkiet er varierende og at udfald kan forekomme.

Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvilket betyder, at morgen-, middag- og aftensmad samt lokale drikkevarer ad libitum er inkluderet. Måltiderne nydes i hotellets buffetrestaurant. All Inclusive inkluderer et udvalg af lokale mærker af øl, vin, sodavand og spiritus.

Morgenmad: kl. 7.30-10.00
Sen morgenmad: kl. 10.00-10.30
Frokost: kl. 12.30-14.00
Eftermiddagskaffe og is: 15.30-16.30 (pool bar)
Aftensmad: kl. 19.00-21.00.

Lokale drikkevarer er inkluderet i prisen i tidsrummet kl. 10.00-23.00. 

All inclusive er tilgængeligt frem til kl. 12.00 på afrejsedagen.

Check-ud fra hotellet
Check-ud skal som regel ske senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod merbetaling direkte til hotellet.

Næste >