Fakta

  • Hyggeligt, stemningsfyldt område på Tenerifes sydkyst
  • Gode restauranter med fisk, tapas og andre spanske specialiteter
  • Roligt område med ganske få butikker
  • Hurtig og nemt adgang til de større nærliggende turistområder

Rejser til La Caleta

Charmerende, hvide huse, palmer langs gaderne og det azurblå hav for foden af bakken – vil du opleve den autentiske, uspolerede sydkyst, men stadig have de store turistområders muligheder inden for rækkevide, er La Caleta stedet for dig.

Læs mere

FAKTA

Fakta

  • Hyggeligt, stemningsfyldt område på Tenerifes sydkyst
  • Gode restauranter med fisk, tapas og andre spanske specialiteter
  • Roligt område med ganske få butikker
  • Hurtig og nemt adgang til de større nærliggende turistområder

La Caleta – det autentiske sydlige Tenerife

La Calata er et fredeligt, lille fiskerleje, som ligger i udkanten af Costa Adaje ved Tenerifes sydvestlige kyst. Området er roligt og hyggeligt med masser af gode restauranter, der især specialiserer sig i friskfanget fisk.

Selvom de store turistmagnetter Costa Adaje og Playa de Las Americas ligger ganske tæt på, er La Caleta indtil videre forblevet et skønt og charmerende område, hvor du kan opleve en ægte, autentisk stemning af, hvordan området ved Tenerifes sydkyst var for bare 30 år siden.

Mange af husene er byggede i den traditionelle sydeuropæiske stil med hvide mure, hyggelige balkoner og flotte jernhavelåger med sirlige detaljer. Tager du en slentretur rundt i området, vil du kunne se det azurblå hav til den ene side og det prægtige bjerglandskab til den anden side. Palmer skyder op overalt i byen og farverige blomster titter frem fra de lokales haver, hvilket giver området er skøn sydhavsstemning.

Det er nemt at komme med de offentlige transportmidler til blandt andet det nærliggende Costa Adaje, så hvis du gerne vil have en rolig og stemningsfuld base, men gerne vil kunne komme til de større turistområders mange muligheder hurtigt, er La Caleta et oplagt valg.

Hyggelige restauranter med fisk og tapas

Havnen er det centrale punkt i La Caleta. Her kan du nyde udsigten over havet, og bliver du sulten, er det også her, du finder restauranterne. Maden er typisk kanarisk med fokus på især frisk fisk, lækker tapas og andre skønne specialiteter fra det spanske køkken. Her kan du være sikker på at få fantastiske madoplevelser, som jo hører sig til en rigtig god ferie.

Når mørket falder på, er havnen også et oplagt sted at nyde den pragtfulde solnedgang. Vil du have en rigtig god udsigt til solnedgangen, er der en udsigtspost lige bag ved havneområdet.

Spændende natur og skønt golfområde

Tenerife, som er opstået af en vulkan, har en spændende og varieret natur, der kan svinge fra klippefyldte kyster, grønne og frodige områder og golde månelandskaber. Du behøver ikke at rejse langt væk fra kysten, før omgivelserne skifter. Èn ting er sikkert – det bliver aldrig kedeligt at udforske Tenerife.

Kan du lide at spille golf, finder du desuden et stort, skønt golfområdet lige i nærheden af La Caleta.