Rhodos

Masser af strande og historiske seværdigheder

Info om Rhodos

Denne klassiske charterdestination ligger ca. 500 km sydøst for Piræus på det græske fastland, men kun 20km fra Tyrkiets kyst, og kaldes også "Solens Ø" eller "Solgudens Ø". Tilnavnene skyldes henholdsvis, at solen i gennemsnit skinner 300 dage om året, og at solguden Helios, ifølge mytologien, fik Rhodos foræret af overguden Zeus.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Rhodos:

Oceanis Hotel
m/All Inclusive

Se hotellet her

Shopping på Rhodos

Rhodos har noget at tilbyde til enhver smag. Uanset om du er på jagt efter souvenirs, guld og sølv eller badeudstyr, så har Rhodos det hele.

Guld og sølv

På Rhodos har de et stort udvalg af smykkebutikker, både i de større byer såsom Rhodos by, men også i turistområderne som Ialyssos og Faliraki. Prisen er ca. 30% lavere her end i Danmark, så der er en del penge at spare.

Bade- og strandudstyr

Dette finder du både i mange supermarkeder, men også i mange af de små kiosker og butikker. Hvis du skal ud og investere i solcreme kan det være en god idé at købe minimum faktor 30.

Tøj og sko

Hvis du skal ud på den helt store shoppetur, kan det anbefales at tage til en større by såsom Rhodos by. I den nye del af byen finder man de større butikker, som har et større internationalt udvalg af tøj og sko såsom H&M, Zara, Hugo Boss og United Colours of Benetton.

Græske specialiteter

Når man er på Rhodos, er det næsten en skam ikke at investere i en olivenolie fra en af de lokale bønder eller fra en specialbutik. Så er man næsten altid sikret at olivenolien er produceret her på Rhodos.

Souvenirs

De små souvenirbutikker er til at finde overalt. Både i Rhodos by, men også mindst lige så meget i ferieområderne som bl.a. Ialyssos og Faliraki Her kan man købe alt lige fra strandting til nøgleringe og billige smykker.