Porto Santo

Golf, padel, vandreture, sandstrand, naturoplevelser - Porto Santo har det hele!

 

Info om Porto Santo

Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er mindre ø med uspoleret natur, en venlig lokalbefolkning, imponerende bjerglandskaber og ikke mindst en fantastisk 9 km. lang sandstrand. Porto Santo byder på indbydende klima året rundt.

Læs mere

Rejser til Porto Santo

Vi flyver fra Billund Lufthavn hver mandag
fra d. 14. okt. 2024 til d. 21. apr. 2025

Religion

Ligesom på Madeira - følger man her på Porto Santo også den romerskkatolske kirke, med alt hvad det indebærer.

Hvert sogn har en Nossa Senhora (Jomfru Maria) eller helgen, der fejres mindst én gang om året med store højtidelige optog. Helgenfiguren bæres gennem den festklædte by og omkring figuren vandrer børn, klædt ud som engle rundt. Derefter følger præsten og folk, der måske har aflagt et løfte og bagerst kommer byens hornorkester. På optogets rute følger landsbyens folk fra vinduer og balkoner, de har dekoreret med de fineste sengetæpper. Triumfbuer med lys er sat op i de blomstersmykkede gader og på kirkens facader. Og så er der selvfølgelig igen fest uden et marked, mad og masser af drikke. Madeiras største valfartsfest, hvor man fejrer øens beskytter, Nossa Senhora do Monte, finder sted hvert år den 14-15. august.  Aftenen før helligdagen er der ofte fest og folkedans. I forhold til Porto Santo, finder man oftere religiøse optog og ceremonier etc. I påsken på Madeira, i de mange kirker på øen (Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskelørdag, Påskesøndag).

Også andre kristne trosretninger er repræsenteret på øerne, bl.a. den anglikanske kirke, baptister, syvendedagsadventister og mormoner.

Cappello di san Pietro

Kapellet er oprindeligt bygget stratetisk, næsten helt oppe ved bjerget med direkte udsigt og god afstand til stranden og havet. Heroppe boede øens beboere op, der levede af deres høst fra de marker de havde, på trods af de ikke betegnede sig selv som landmænd. Når de løb tør for vand til at plante afgrøder, var de nødsaget til at tage ned på stranden og fiske deres mad. De ville for alt i verden helst undgå havet, da det dengang vrimlede med pirater og derfor byggede de Kapellet ’’Capello di san Pietro’’ med sådan en afstand og udsigt til havet, hvor de kunne se dem komme til starten af 1800-tallet.  

Igreja de Nossa Senhora da Piedade

Kirken er bygget over et lille kapel i 1420 og genopført, efter et korsarangreb, i 1667. Det eneste, der er tilbage af det oprindelige, er højre sidekapel, Capela Morgada med sengotisk hvælving og stenalter. Kirken er lokaliseret midt inde i øens hovedby, Vila Baleira.