Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er mindre ø med uspoleret natur, en venlig lokalbefolkning, imponerende bjerglandskaber og ikke mindst en fantastisk 9 km. lang sandstrand. Porto Santo byder på indbydende klima året rundt.
Læs mereVi flyver fra Billund Lufthavn hver mandag
fra d. 14. okt. 2024 til d. 21. apr. 2025
Porto Santo byder på indbydende klima, specielt i vores mørke vintermåneder.
Vi er stolte over at være blandt de få i Skandinavien, som tilbyder direkte flyvninger til denne uspolerede perle i det smukke Atlanterhav.
Porto Santo er ikke kendt af mange danskere som turistmål, men vi er overbevist om, at du vil nyde denne helt særlige ø, der byder på unikke naturfænomener, gode vandre- og aktivitetsmuligheder, en prisvindende golfbane og den fineste sandstrand.
Se TVMidtvests spændende udsendelse fra jomfruturen til Porto Santo i 2016
Porto Santo er en vulkansk ø, som er præget af to områder. Det nordøstlige område, som nærmest er ubeboet og præget af bjergrig natur og 7 bjergtoppe med gode vandremuligheder. Den sydvestlige del af Porto Santo er mindre kuperet, og her finder du øens 9 km. lange, gyldne sandstrand.
Lufthavnen, som er beliggende midt på øen, er bygget af FN og har en ekstrem lang landingsbane, som kan tage alle typer fly.
Porto Santo er uspoleret og byder på spændende seværdigheder som: de prismeformede vulkansøjler, Christoffer Columbus museet, ørkenområdet Fonte de Areia, den lille botaniske have, vindmøllerne ved Portela og vindmøllemuseet Cardina.
På Porto Santo er der aldrig rigtig koldt men heller aldrig for varmt! Det behagelige klima medvirker til, at man året rundt kan nyde godt af at være aktiv i naturen.
I hovedbyen Vila Baleira bor ca. 5.000 indbyggere, og her finder man kirken, markedspladsen, små forretninger og restauranter og byens mole. Hotellerne ligger typisk placeret langs kysten med få kilometer indtil byen.
En populær souvenir fra Porto Santo er produktioner forarbejdet af kork – fx tasker, punge mm. Porto Santo er derudover også kendt for det eftersigende helbredende sand, som indgår i en bred vifte af wellness-behandlinger på øen.
Når du rejser med Primo Tours og bor på Hotel Vila Baleira er der en lang række gratis fordele - vi kalder det Ø-All Inclusive.
Ø-All Inclusive består af:
Læs betingelserne for de enkelte aktiviteter nedenfor.
Der tilbydes forskellige gratis, guidede vandreture i løbet ugen på Porto Santo. Vandreturene er med dansk rejseleder., og turene tager udgangspunkt fra hotellet. Nærmere program udleveres på rejsemålet. Medbring gode vandresko og tøj til alle vejrforhold.
Når du bor på Hotel Vila Baleira er det gratis at spille tennis og padel på øens kommunale tennisanlæg, som ligger ca. 1.500 m. fra hotellet. Anlægget består af 5 tennisbaner, to moderne padelbaner og to ældre padelbaner. Tider bestilles under holdet hos vores danske rejseledere. Vi anbefaler, at du medbringer eget udstyr og bolde - alternativt kan det lejes i klubhuset.
Som gæst på Hotel Vila Baleira er det gratis at låne turistcykel eller mountainbike op til 4 timer dagligt. Gratis cykelhjelme udleveres sammen med cyklen. Der findes ikke børnesæder til cykler. Vores danske rejseledere udleverer gerne forslag til cykelruter.
Hotellets spacenter er under renovering og er derfor lukket frem til oktober 2025. Herefter slås dørene op til flotte faciliteter, hvor du som Primo Tours gæst på Hotel Vila Baleira vil have gratis adgang. Adgangen kan være begrænset til specifikke dage, tidspunkter eller til et specifikt antal gange. Vi afventer detaljerne på dette.
Porto Santo har en prisbelønnet 18 hullers golfbane, plus en 9 hullers par 3 bane, som begge er designet af golflegenden Seve Balesteros. Banen er særdeles udfordrende, og du skal passe på ikke at blive distraheret af de flotte udsigtspunkter. Porto Santos golfbane blev sammen med de to golfbaner på naboøen Madeira kåret som ”Verdens bedste spirende golfdestination 2019” ved det prestigefyldte gallashow ”World Golf Awards 2019” i Abu Dhabi.
Flere huller spilles langs Atlanterhavets kyst. Her kan du opleve den unikke kombination af havet på den ene side og de stejle skrænter på den anden. Fairways er en god blanding af brede motorveje, men også smalle landeveje. Banen er en meget underholdende golfoplevelse, hvor vejr- og vindforholdende stiller store krav.
Der kan bestilles 4 tee tider hjemmefra, og bussen til golfbanen kører på faste tidspunkter, som varierer fra uge til uge og derfor først oplyses på rejsemålet. Passer busafgangen ikke optimalt med din starttid, koster en taxi fra hotellet til golfbanen ca. 15 Euro.
Handicaprestriktioner på Porto Santo Golf - 18 huller golfbane er HCP 36 for mænd – HCP 36 for kvinder. Ingen restriktioner på par 3 bane. DGU kort er nødvendigt. Der er også mulighed for at leje udstyr - se priserne her. Der er desuden mulighed for at købe frokost i klubhusets restaurant.
Porto Santo er oplagt til træningslejr for håndboldklubber, idrætsefterskoler eller svømmeklubber. Øen har en stor multihal, svømmehal, fitnesscenter, crossfit, tennisbaner, fodboldbaner, padelbaner og meget mere.
KLIK HER og se TVMV's udsendelse om Mors-Thy's håndhold-herrer på træningslejr
Porto Santo – eller Porto Santo Island – er en ø i Portugal, som sammen med seks andre øer populært kaldes Madeira-øgruppen. Porto Santo er beliggende i den nordlige del af Atlanterhavet ca. 43 kilometer nordøst for hovedøen Madeira. Øen ligger vest for både Europa og Afrika, hvoraf Marokko er den mest tætliggende kyst på fastlandet.
Apoteker:
Er alle mærket med et grønt eller rødt kors og kaldes på portugisisk ”farmacia”. Husk at være opmærksom på siestaen, der også omfatter apoteket.
Aviser:
I supermarkeder og mindre kiosker findes et lille udvalg af internationale aviser og ugeblade.
Betaling:
Det er altid en god ide, at medbringe lidt euro hjemmefra. Der er hæveautomat på Vila Baleira Suites, som ligger 200 meter fra Vila Baleira. Bor du på Porto Santo er der 400 meter til en hæveautomat.
Billeje:
Billeje kan varmt anbefales på Porto Santo og kan foretages til fordelagtige priser gennem Primo Tours. Sikkerhedssele er påbudt og om dagen køres med slukket lys. Parkér aldrig ved gul fortovskant, og ved blå skal man regne med parkering mod gebyr.
Busser:
Det findes kun få lokalbusser, som kører på få aftalte tidspunkter hver dag fra hotel Vila Baleira og ind til hovedbyen. De lokale benytter sig ikke af offentlig transport, da langt de fleste benytter eget køretøj. Man kan til gengæld, med fordel, leje en bil eller tage på en af Primo Tours´ udflugter, der vil bringe jer rundt på øen.
Drikkevand:
Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Drikkepenge:
Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oveni, hvis man synes godt om servicen. Man giver typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.
Elektricitet:
230V - som i Danmark. Det er en god idé at medbringe adapter, hvis du benytter apparater med jordstik.
Politi:
For politi ringes 100
For ambulance ringes 166
For alarmcentral ringes 112
For brand ringes 199
Kontakt altid Primo Tours' rejseledere, hvis du har brug for hjælp
Sprog:
På Porto Santo tales der portugisisk. De fleste taler fint engelsk og den ældre befolkning taler rigtig godt tysk.
Taxi:
Taxierne køre ofte efter taxameter, men det er en god idé at aftale en fast pris.
Tidsforskel:
På Porto Santo er der en tidsforskel på én time i forhold til Danmark. Kl. 12.00 i Danmark er klokken således 11.00 på Porto Santo.
Valuta:
Møntenheden er euro (€ EUR) og én euro svarer til ca. 7,5 kr.
Åbningstider:
Normalt er butikkerne åbnet fra kl. 10.00 – 13.00 og fra kl. 15.00 – 20.00
På søndage er de fleste butikker lukket. Åbningstiderne kan variere.
Supermarkedet har åbent fra kl. 08.00 - 22.00 alle dage.
Har du andre spørgsmål til din rejse, kan du finde mange af svarene på vores FAQ side. Gå til FAQ siden her.