Esperides Resort m/Mini All Inclusive & Ø-All Inclusive

Luk Vindue
Billede 1 af 25

Hyggeligt hotel med suveræn havudsigt

Esperides Resort på Meganisi byder på panoramaudsigt, rustikke bygninger med havudsigt, solterrasse med pool og jacuzzi. Transport til strand og Vathi tilbydes.

Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til strand 1500m
  • Antal værelser 58
  • Afstand til centrum 800m
  • Etager 3
  • Afstand til indkøb m
  • Elevator Nej
  • Afstand til lufthavnen 50 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 1
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Nej
  • Mini Marked Nej
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Nej
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Nej
  • Balkon/terrasse Ja
  • Wellness Nej
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej

Esperides Resort m/Mini All Inclusive & Ø-All Inclusive

Hyggeligt hotel med suveræn havudsigt

 

Det første, der møder dig, når du ankommer med færgen til Meganisi, er Esperides Resort, der troner på bjergsiden med en enestående udsigt over det smukke hav. Esperides Resort består af 5 rustikke bygninger, hvor hovedbygningen med restauranten er placeret i midten. Alle værelser har balkon med havudsigt eller værelser med udgang til terrasse med havudsigt. Samlingspunktet er den fantastiske solterrasse med pool, solstole, parasoller og poolbar. Poolen har separat børnepool og jacuzzi. Esperides Resort har egen minibus og tilbyder transport til både stranden og havnebyen Vathi mod mindre gebyr. Køreplan forefindes i receptionen. 1.500 meter fra hotellet ligger én af øens populære strande, Spilia Beach, med krystalklart vand og beachbar. Her kan du leje liggestole og Wi-Fi. Stranden og havbunden består af småsten. Hotellet ligger i kuperet terræn og anbefales derfor ikke til gangbesværede gæster.

 

Beliggenhed
Esperides Resort ligger i fredelige omgivelser lidt udenfor landsbyen Spartochori og ovenfor færgelejet ”Porto Spilia”. Fra hotellet har man en enestående udsigt over det ioniske hav og bjergene på fastlandet.

Der flyves til Preveza på det græske fastland. Herfra er der omkring 1 times buskørsel til feriebyen Nidri, hvorfra der er en færgetur på 30 minutter til Meganisi. Fra Esperides Resort er der omkring 1,5 km. til nærmeste strand. Hotellet tilbyder én gang dagligt gratis bustransport til Spilia Beach eller Stravnam Beach. Mod gebyr (6-7 euro tur/retur) tilbydes én gang dagligt transport til havnebyen Vathi samt den populære strand Fanari Beach. Lejer man som gæst en strandstol på Fanari Beach, er der gratis lån af padle boards.

Faciliteter
Esperides Resort har en fantastisk solterrasse med swimmingpool med integreret børnepool og jacuzzi. Gratis udlån af turistcykler og gratis udlån af scooter op til 2 timer dagligt. Der tilbydes gratis Wi-Fi i receptionsområdet. Grundet hotellets beliggenhed kan forbindelsen være ustabil, og udfald kan forekomme. Gratis udlån af pool-/strandhåndklæder mod depositum, som refunderes ved returnering.

Transfer
Tilkøbes transfer inkluderer dette bustransport til/fra lufthavnen samt færgebillet til/fra Meganisi. Vi gør opmærksom på at der kan forekomme ventetid i lufthavnen, grundet samkørsel med gæster der ankommer med et andet fly.

 

Afhængig af færgens sejltider kan et ophold på et par timer i feriebyen Nidri på Lefkas forekomme i forbindelse med transferen. Der vil naturligvis være mulighed for opbevaring af bagagen, så du kan nyde livet på havnepromenaden eller tage et kig på de mange små butikker. Ønsker du at leje bil i lufthavnen og selv forestå transfer til hotellet, bør du rejse med morgenflyet, da det typisk ikke vil være muligt at få bilen med til Meganisi ved sen ankomst, hvor der sejles med privat båd fremfor den offentlige bilfærge.

 

Ø-All Inclusive
På Esperides Resort er der Ø-All Inclusive, som dækker over en række transporttilbud, som giver dig mulighed for at få en forsmag på, hvordan du bedst oplever øen, før du eventuelt selv lejer scooter (husk kørekort) eller båd for en dag.

*Den gratis færgeafgang er på et bestemt tidspunkt, som oplyses på hotellet. Færgen sejler 3-4 gange dagligt. I ydersæsonen må færre sejladser påregnes. Cykler kan benyttes frit under forudsætning af ledig kapacitet.

*Scootere står til gratis rådighed i op til 2 timer dagligt (skal afleveres med fuld tank, forsikring afregnes separat med hotellet). Jf. nyeste lovgivning i Grækenland forudsætter lån/leje af scooter, at gyldigt kørekort med tilladelse til minimum AM (knallert, max 45 km/t) kan fremvises. Motorbåde udlånes gratis i 1 time i løbet af opholdet. Brændstof afregnes med udlejer. Motorbåde kan lejes på dagsbasis for omkring 80 euro.

Værelser
Esperides Resort har flere forskellige værelsestyper, som alle er rummelige og indrettet med bad/toilet, TV, føntørrer, køleskab, gratis aircondition og safetyboks.

Dobbeltværelse med havudsigt:
Rustikt indrettede dobbeltværelser med mulighed for 1 eller 2 opredninger (Længde opredningsseng 180 cm). Værelserne ligger på 1. eller 2. sal og har egen balkon med cafébord, stole og imponerende panoramaudsigt.

Dobbeltværelse med delvis/begrænset havudsigt & trin til terrasse

Dobbeltværelserne er placeret i grundplan med mulighed for 1 opredning (Længde opredningsseng 180 cm). Fra værelset er der en lille trappe op til en dejlig solterrasse med to solsenge og parasol, dog kan der i ydersæsonen være begrænset sol på terrasserne.


Suite
Hotellet råder over 2 suiter, der ligger på øverste etage i hotellets hovedbygning. Suiterne er på ca. 80 m2 og er indrettet med opholdsstue med sofa-arrangement, 2 separate soveværelser med dobbeltseng og mulighed for 1-2 opredninger (Længde opredningsseng 180 cm) , toilet/bad i begge soveværelser, en imponerende tagterrasse med bord, stole, parasol og to solsenge, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt.

 

Valg af specifikt værelsesnummer
Som noget helt unikt kan man booke et specifikt værelsesnummer på Esperides Resort. En stor fordel, hvis man eksempelvis ønsker at bo højt oppe eller længst nede, eller hvis man er flere, der rejser sammen og gerne vil bo så tæt som muligt. Det koster 500 kr. pr. uge pr. værelsesnummer, der bookes specifikt.

Værelserne 325+326 er med connecting doors.

Pension
Opholdet er med Mini All Inclusive, som inkluderer morgenbuffet og drikkevarer i løbet af dagen.
 
Morgenmad kl. 7.30-9.30
Lokale drikkevarer i tidsrummet: 10.00-22.30
 
Baren lukker kl. 23.00. Drikkevarer efter kl. 22.30 afregnes med hotellet.
Drikkevarer omfatter kaffe, te samt lokale mærker af øl, vin, sodavand og spiritus.
 
Mulighed for tilkøb af All Inclusive
Voksen 7 dage, kr. 800,-
Børn 2-11 år, 7 dage kr. 500,-
 
Morgenmad kl. 7.30-9.30
Frokost kl. 12.30-14.00
Snack kl. 15.00 – 16.00
Is til børn under 12 år kl. 15.00-16.00
Aftensmad kl. 19.00-21.00
Lokale drikkevarer i tidsrummet kl. 10.00-22.30
 
Baren lukker kl. 23.00. Drikkevarer efter kl. 22.30 afregnes direkte med hotellet.
 
All Inclusive inkluderer morgen-, frokost- og aftenbuffet samt lokale drikkevarer i løbet af dagen. Hotellets størrelse gør, at udvalget i buffeten ikke er kæmpestort. All Inclusive består typisk af en suppe, brød, et udvalg af salat samt 2-3 lune retter med tilbehør og grøntsager samt frugt og dessert.
 
VisitSun hotel med mange fordele
Esperides Resort er ét af vores populære VisitSun hoteller. Her får du en række fordele som bl.a. direkte transfer til/fra lufthavnen og gratis WiFi. Læs mere om vores VisitSun koncept her.
 
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
 

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2024. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Næste >