Kythira

En ukendt perle i det græske øhav med en fantastisk betagende natur og krystalblåt hav

Fakta

  • Kythira har et areal på ca. 280 km²
  • Den største by er Potamos
  • På hele øen bor der ca. 3500
  • Kythira består af mange små byer
  • Mange mener at Kythira var Aphrodite’s fødested

Info om Kythira

Kythira en lille perle af en græsk ø, beliggende syd for den store halvø Peloponnes. Kythira er ikke kendt af mange som turistmål, men vi er alligevel sikre på, at du vil nyde denne helt særlige ø, der på samme tid giver både privatliv, en afslappet atmosfære, og oplevelser ud over det sædvanlige.
Khytira menes at være fødested for den græske gudinde Aphrodite.

Læs mere

FAKTA

Fakta

  • Kythira har et areal på ca. 280 km²
  • Den største by er Potamos
  • På hele øen bor der ca. 3500
  • Kythira består af mange små byer
  • Mange mener at Kythira var Aphrodite’s fødested

GRÆKENLAND - KYTHIRA

GUIDE BLOG FRA KYTHIRA

Primo Tours guide blog bliver skrevet af vores guider på Kythira.

Primo Tours guide blog bliver skrevet af vores guider på destinationerne. På denne måde sikrer vi, at de bedste "live" informationer kommer direkte fra vores guider til vores kommende gæster. Følg med i vores guide blog og læs om alt det, du ikke kan læse dig til andre steder.

Farvel Kythira

Skrevet af Primotours 04-08-2016

Tiden flyver afsted når man har det godt, er det ikke det man siger? Det føles i hvert fald som var det i går, at vi ankom til vores nye hjem og glædede os til at tage imod de første danske gæster for denne sæson. Alligevel sidder vi nu, med bølgernes brusen i baggrunden, og må indstille os på, at vores sidste gæster snart sidder i flyet på vej hjem mod Danmark.

Når vi tænker tilbage, er der dog også sket en masse i de forgangne uger - både suveræne oplevelser og søde, inspirerende gæster har brændt sig fast i vores hukommelse. Kythira har denne sommer slået benene væk under os. Hverken med ord eller billeder formår man at beskrive øen og stemningen her retfærdigt. Det understreges også af, at mange af vores gæster enten har været her før eller kender nogen, som tidligere har besøgt øen. Nogle har endda rejst med os hertil lige siden vi åbnede destinationen i 2012, og som rejseleder har det været en stor fornøjelse at se, hvordan de er blevet budt velkommen tilbage af de lokale med kindkys og masser af varme.

Sandt at sige er det netop de lokale, som gør øen til noget helt specielt. Det er stemningen og roen, som er absolut uforlignelig. Her oplever man virkelig det autentiske Grækenland. Igen må vi indse at ord ikke er tilstrækkelige, når vi skal sige TAK for en uforglemmelig sommer. Vi, Nadia & Pernille, er i hvert fald blevet fuldstændig forelskede i Kythira - og det håber vi også at I, vores kære gæster, er!

En varm velkomst

Skrevet af Primotours 29-06-2016

Velkommen til endnu en sommer på Kythira!

Solen står højt på himlen, liggestolene er placeret på stranden og de lokale er i fuld gang med at tilberede græske specialiteter i køkkenet. Denne sommer er det Pernille og jeg som har fået æren af at tilbringe sommeren på Kythira. Dette er vores første blogindlæg, hvor vi gerne vil præsentere jer for en græsk perle.

Tidligt i morges pakkede vi bilen og kørte ud af hovedvejen ved Agia Pelagia. Vi startede vores dag i byen Karavas, hvor vi gik langs smukke vandkilder, der dannede en lille bæk. Ved kilderne fandtes sommerfugle og guldsmede i fantastiske farver. Disse kilder er helt klart et besøg værd. Men husk de gode vandresko til turen – Pernille startede desværre med at falde på vejen ned til kilderne, da hun havde fokus på den smukke natur og ikke sine fødder. Straks stod de lokale i byen klar med isposer, vand og en stol i skyggen til hende. Det var fantastisk at opleve så hurtig en reaktion fra de lokale, der med stor omsorg hurtigt fik Pernille på benene igen. Efter Karavas kørte vi østpå til byen Avlemonas. Her fandt vi en lille restaurant beliggende ud til vandet, hvor vi fik serveret en udsøgt tzatziki, græsk salat og den lokale spinattærte. Efter middagen kunne vi ikke dy os for at hoppe i badetøjet på springe i det klare vand. En forfriskende badetur vi absolut aldrig vil glemme, da det var vores første badetur på Kythira. Efter en middag i Avlemonas kørte vi sydpå til Kapsali. Byen ligger i en lille bugt, og de lokale elsker at komme hertil. I byen findes en dejlig strand, en række hyggelige restauranter og caféer langs vandet, kirker og et ægte græsk fyrtårn. Vi vandrede op til fyrtårnet og fik derfra en fantastisk udsigt over Kapsali og Chora, som er den nærliggende by. Med fulde maver og et stort smil på læben kørte vi hjem til Agia Pelagia. Kythira har i den grad stjålet vores hjerter! Det er en ø, der ikke kan beskrives med ord og billeder. På Kythira bliver vi af øens indbyggere mødt med en stor gæstfrihed og en varme, der får os til at føle os hjemme.

I morgen lander årets første danske fly i lufthavnen på Kythira. Vi vil stå klar med store smil og byde vores gæster velkommen. Vi glæder os utrolig meget til at give jer den fantastiske modtagelse, som vi selv har oplevet at få på øen!

Midt i en "krisetid"

Skrevet af Primotours 30-06-2015

Der er skrevet og sagt rigtig meget omkring krisen i Grækenland. For alle jer der skal på ferie i Grækenland eller tænker på at tage afsted den kommende tid, er det måske ikke så rart, at høre i nyhederne, at vores kære Grækenland lider. Det skaber måske utryghed og uvished. Grækenland har i virkeligheden brug for os, hvis vi stopper med at rejse – så stopper deres største indtægtskilde. Det er måske let for mange bare, at vælge et andet rejsemål. Det ville vi og alle grækerne være rigtig kede af, for uanset hvad man har hørt og læst, så er det i virkeligheden ikke så slemt. Her på Kythira er stemningen, som den plejer at være. Alle os ferie folk nyder det gode vejr, med en kold øl eller kold kaffe. Solen skinner og havet – jo det altså stadig blåt. Her på Kythira fungere alt, som om intet var hændt.


De lokale sidder stadig i skyggen, som de plejer – nyder freden og diskutere - måske politik? En ting er sikkert, når I kommer til Kythira, vil I helt sikkert blive fanget af roen og feriestemningen, som stadig lever i bedste velgående. For alle jer der ønsker, at komme ned og til alle jer der allerede nu, ved at I kommer forbi vil vi sige: ”Vi glæder os rigtig meget til at se jer, og vise Kythira frem for jer”.

Mange hilsner

Peter og Kasper

Direkte fra Kythira

Skrevet af Primotours 06-06-2015

Ugen der gik – solen har stået skarpt det meste af ugen, mange har ihvertfald kunne arbejde på deres sommer kulør og kommer hjem en smule mørkere end før, så er grundfarven lagt til resten af sommeren. Sidst på ugen har blæsten igen vist at trække lidt skyer over os hernede, dog er temperaturen dejlig og det er kun om aftenen når solen gemmer sig at man behøver en trøje. Livemusik og god mad er blevet nydt i fulde drag i Agia Pelagia, det er nemlig muligt at høre de græske gloser der slipper ud gennem sang i takt til en god rytme på nogle restauranter, og det er nemlig kun mens man sidder med et godt måltid mad måske et lille glas vin efterfulgt af en lokal ”Faturada” man kan få den rigtige følelse af at være væk derhjemmefra og få et lille sus i maven over hvor roligt livet er hernede.


Udover vejret har der været en del efterspørgsler om at se øen fra havet side. Turistbåde her på Kythira er en mangelvare, dog har vi været i kontakt med den eneste som har sådan en her på øen og han har faktisk givet os lov til at komme med fra i næste uge, dette er jo ekstremt gode nyheder for jer der gerne vil lidt ud på havet også, så kan man nemlig komme med ned til byens hovedstad Chora og derefter til den populære havneby Kapsali, hvor vi vil sejle til Chytra en klippe ø lige udenfor Kythiras sydkyst.


Når vejret arter sig, som det heldigvis gør det meste af tiden hernede bliver det utrolig varmt og man tyer gerne til at slappe af og hygge sig på stranden og der mens man ligger og soler, kan det være der kan komme nogle spørgsmål omring Kythira og Grækenland, så vi har som en ekstra service lavet et strandtræf, altså et lille mødested for jer der gerne vil hygge lidt med Kasper eller jeg selv, spørge os om et eller andet og ja så findes vi faktisk lige nede der hvor i allerede ligger og soler. På dette strandtræf har vi også lidt dansk læsestof, udvalget er dog ikke særlig stort, så hvis i har nogle gamle bøger der bare står og fylder, så tager vi gerne imod det hernede så folk har noget at læse i.

Tak for en skøn sæson på smukke Kythira

Skrevet af Primotours 18-10-2014

Nu sker det desværre, at sæsonen når sin afslutning, efter et fantastisk halvt år. At det har været så fantastisk skyldes til dels smukke, historiske og kulturelle kythira - det skyldes en imødekommende, inspirerende og stolt lokalbefolkning. Og så skyldes det ikke mindst nogle søde og dejlige danske Primo-gæster, som hver uge er ankommet til øen med ønsket om virkeligt at opleve Kythira. Så på trods af, at vi glæder os til at se familie og venner i Danmark igen, så er det helt sikkert også meget vemodigt. Men vi vil altid have et fantastisk halvt år at se tilbage på og vi håber ligeledes, at vi har været med til at give alle jer skønne gæster nogle dejlige ferieoplevelser, som I også vil se tilbage på med stor glæde.

I skal alle have stor tak for en fantastisk sæson, som vi aldrig nogensinde vil glemme. Og hvem ved – måske ses vi i Danmark henover efteråret eller på Kythira til næste år. ;-)

Godt efterår til jer alle i Danmark!

Kram fra os begge på Kythira – Cecilie og Morten

Guiderne på Kythira 2014

Grækerne er også ”hyggemennesker”

Skrevet af Primotours 05-07-2014

Jeg har altid haft tro på at begrebet ”hygge” absolut er dansk og dette er jeg nok ikke ene om. Dog må jeg sige, at min overbevisning er sat på prøve, idet at vi danskere formentligt overgås af grækerne, når det kommer til at hygge.

 

Aldrig før har jeg oplevet et folkefærd, som er så åbne og imødekommende som grækerne og som så gerne vil både hinanden og turisterne. Og det er tilsyneladdende ikke kun min opfattelse; uge efter uge beretter vores skønne gæster om, hvordan de lokale hygger om vores gæster ved at servicere dem på restauranterne og hotellerne, ved at tilbyde gæsterne et lift, når de er ude at vandre, ved at spille live musik på restauranterne og ved at vise deres egne private køkkenhaver mm. frem på trods af at ikke alle grækerne kan engelsk. Vores gæster kan virkelig mærke hvor gæstfrie grækerne er og det er helt fantastisk at opleve.

 

Desuden er grækerne også fænomenale til at hygge med hinanden. Det oplever vi især om aftenen, hvor vi ser grækerne sidde til langt ud på natten, over en ouzo eller to og diskutere alt og intet med hinanden, mens solen går ned og stjernerne bliver tydligere og tydligere. Så kan man som dansker ikke andet end at blive ramt af denne hyggestemning.

 

Et godt eksempel på grækernes evne til at hygge med vores gæster, er Bingo-aften på Romantica Apartments. Det arrangeres af Romanticas hotelmanager Andreas og her spilles der bl.a. om gratis drinks hen af aftenen, efter at mørket har lagt sig og der er kommet stearinlys på bordene. Arrangementet går i alt sin enkelthed ud på, at Andreas er opråber, vel at mærke på dansk, til stor underholding for både os guider og vores gæster. Dette arrangement løb af stablen for første gang denne sæson i denne uge, men vi håber at dette enormt hyggelige arrangement vil forsætte i mange uger fremover.

 

Vi glæder os enormt meget til at hygge med jer fremtidige feriegæster.

Kram fra Cecilie

Den store dag i Agia Pelagia

Skrevet af Primotours 24-07-2016

Så er endnu en uge gået på Kythira. I torsdags sendte vi et hold solbrændte og smilende gæster hjem til Danmark. Samme aften i lufthavnen tog vi imod et nyt hold gæster, som havde sommerfugle i maven og glædede sig til en ferie på Kythira. Der er ikke én uge på Kythira, som er ens. Hver uge byder på helt specielle oplevelser rundt i byerne og blandt de lokale. Kythira er en unik perle, hvor vi som rejseledere nyder at dele disse oplevelser med gæsterne. I denne uge fik gæsterne en helt fantastisk velkomst.

Fredag aften havde restaurant Kaleris gjort buffet klar til Primo aften. Sikke en skøn aften med god mad og højt humør. Kaleris, som er familieejet, sætter hver uge en stor ære i at give vores gæster en fantastisk smagsoplevelse fra det græske køkken. I denne uge var vores Primo aften dog helt særlig.

I Grækenland fejrer befolkningen navnedage. Mange grækere er opkaldt efter en helgen, og hele året rundt fejres disse helgener og dette er navnedagene. Her på Kythira har byerne også navnedage. Hver år d. 22 juli har Agia Pelagia navnedag og dermed var vi så heldige, at vi sammen med vores gæster blev en del af festlighederne i byen. Disse festligheder begyndte om aftenen ved byens kirke, hvor en ceremoni blev afholdt og byens præster var samlet. Et billede af Madonnaen blev båret ud af kirken og herefter startede det store optog ned gennem byens gader. Vi stod sammen med gæsterne på forreste række, da det lokale orkester, byens indbyggere og præsterne kom gående ned gennem byen. Efter optoget var lokale dansere trukket i de kytherianske kjoler og dansede i gaderne. Det var en helt unik oplevelse at være en del af denne lokale og traditionsrige aften i Agia Pelagia. 

Opdatering fra Kythira

Skrevet af Primotours 05-09-2015

Så er vi atter igang med kreativiteten her på Kythira, jeg har i denne uge samlet lidt billeder fra vores ophold her på Kythira og udarbejdet en lille video til jer der overvejer at flygte lidt fra efterårsvejret derhjemme, og vende snuden mod de sydlige breddegrader. Videoen kan ses i kolonnen til højre hvor der står ”se videoer”.


Udover det; er der sikkert mange af jer der har været hernede de sidste to måneder, ventet spændt på en lille opdatering omkring vores havskildpaddeæg. Da der ikke rigtig er nogle af de lokale her i byen der ved om de har klaret sig gennem de sidste par måneder, så er den optimistiske tiltro på at de nok skal udklække ved at rinde ud. Ingen har set spor efter dem, og da vi har haft østen vind har bølgerne nået helt op til hvor æggene ligger, dette kan også have gjort at deres chancer for at udklække er minimeret en smule. Så for at komme med en konklusion: Ingen ved noget.


Ellers synger august måned på sidste vers, hvilket bestemt kan mærkes på vores kære solsenge. Riften om pladsen i solen ved stranden er blevet mindre, da vores græske medturister er begyndt så småt at vende tilbage til, som for tiden, deres lidt hektiske hverdag. Vi venter spændt på valget som skal afholdes d. 20 september, grækerne selv er jo blevet en smule vant til disse valg og der går en masse jokes omkring det feks. Skal man måske vente med at blive gift, da dette normalt foregår på en søndag, så kan det jo kampulere med endnu en valgdag.
Vi nyder det hernede og håber selvfølgelig også at i nyder tilværelsen derhjemme.


- For dem af jer der skal til at pakke jeres kufferter og snart rejse ned til os, vi glæder os til at møde jer og vise jer Kythira. En rigtig go’ ferie fortjener alle ihvertfald.

Nyt fra Kythira

Skrevet af Primotours 27-06-2015

Nu begynder højsæsonen snart og det kan man mærke både på vejret men også på Kythirianerne, der bliver forberedt i stor stil til at tage imod de mange turister der kommer og besøger øen, det er bestemt os danskere, hollænderne, Australiere med tilknytning til øen samt en masse fra Athen der skal holde ferie. De lokale har virkelig været igang med solstole og parasoller samt lige få pudset det sidste og nu begynder der så småt at blive åbnet flere og flere tavernaer. Vi har i Agia Pelagia fået sat fantastiske parasoller op som har været ret eftertragtet i denne uge, og det er helt klart forståeligt med det gode vejr vi har haft. Specielt én begivenhed trak også lidt opmærksomhed til sig, vi har haft en havskilpadde på besøg på stranden der har været oppe og lægge æg, så vi har et lille område på stranden som er afspærret netop for disse små unger der jo gerne skulle finde til havs når de udklækkes. Ingen så dette fantastiske fænomen, dog var sporene ret tydelige og de lokale vidste præcis hvad det var og fik hurtigt sat afspærring op.
Som mange sikkert har oplevet eller kommer til at opleve hernede er der en hel masse personer med utrolig fascinerende historier at fortælle, lige nu er jeg igang med et langtidsinterview med vores kære købmand, dette er også noget jeg vil skrive nærmere om i de næste par indlæg.
Rigtig go’ dag/aften til jer der læser med og tak for det.
De bedste hilsner direkte fra Kythira.

Tak til Morten og Cecilie fra sidste sæson

Skrevet af Primotours 29-05-2015

Morten og Cecilie skrev sidste sommer nogle helt fantastiske og utroligt brugbare blogindlæg, som vi har haft fornøjelsen af at læse, vi kunne derved også pakke korrekt da vi skulle afsted. Morten skrev to indlæg med fif fra gæsterne til gæsterne og jeg har fundet et par af de tips frem, netop for at de ikke skal gå i ”glemmebogen” da det er nolge gode tips – Her er et par af dem:


1. Husk badesko eller andet fodtøj, når I skal på stranden på Kythira.
Da der findes så utrolig mange og flotte gemte strande hernede på Kythira, så vil det være en god idé med noget fodtøj i kan bruge også når i bader. Ved nogle af disse strande uden sandbund gemmer der sig nemlig søpindsvin, så tag derfor gerne nogle badesko med så i ikke går glip af svømmeturen.

 
2. Medbring rigtig gode vandresko.
Landskabet på Kythira er utroligt smukt. Det vil I opleve, både når I kører rundt i landet, men også hvis I er ude at vandre. Mange spørger omkring vandreruterne hernede på Kythira da der er så mange utrolige ting at opleve og ”udforske” – flere steder hernede er rigtig spændene da man ofte finder ruiner af gamle bygninger, gamle markskel, kirker rundt om hver bjergtop samt på hver en klippe, dog ligger disse gamle objekter eller bygninger også placeret så man skal vandre derud, dette kræver lidt gåpåmod og nogle gode sko, så hvis i har sådan en par hårde sko der er gået til så tag dem med og gå på opdagelse!

3. Medbring ekstra håndklæde til strandbrug
Vore hoteller og hotelværter på Kythira er meget søde og glade og de vil meget gerne yde den absolut bedste service. Hotelværterne ser helst, at I medbringer egne håndklæder til stranden, derved minimeres antallet af håndklæder som går i stykker og kasseres. Dette er således en god hjælp til hotellerne, så de kan fokusere på at opretholde deres høje serviceniveau.

Et par korte sætninger om ugen der gik.
Det startede med en meget blæsende ankomst efterfulgt af regn og torden midt på ugen, dette gjorde at vi oplevede fænomenet ”blodregn” hvor sand fra Sahara simpelthen bliver transporteret af regndråberne og ned til os på jorden, så da vi vågnede næste morgen skulle alt lige have en omgang med haveslangen. Fascinerende var det og det blev taget med et smil på læben og de snavsede biler skulle selvfølgelig også med i mindebogen hos mange af gæsterne der tog kameraet frem og grinte af situationen. Vi har i denne uge også modtaget en del spørgsmål om adresser, altså hvis man skal finde et bestemt sted eller hvis de lokale skal modtage post f.eks. så er det her på Kythira som at tage en tidsmaskine hvor man hopper et par årtier tilbage og måden at skrive adresse på er ikke et vejnavn efterfulgt af et nummer – nej det er simpelthen bynavnet efterfulgt af det fulde navn samt øgenavn på personen, så når postbudet kommer og skal aflevere pakken eller brevet, spørger de simpelthen den nærmeste om de ved hvor personen med det pågældene øgenavn bor og så modtager de ellers vejvisning.

Det gode græske køkken

Skrevet af Primotours 11-10-2014

Som I nok ved, har vi i år på destinationen introduceret vores græske madlavningshold.

Dette har betydet, at mange af jer skønne danske Primo-gæster har fået lov at stikke hænderne ned i det græske køkken og derved kreeret noget lækker og skøn græsk mad i form af keftedes (græske kødboller), psomeladea (kythiriansk salat) og tzatziki. Disse undervisningstimer er foregået i samarbejde med en ægte græsk kok, nemlig kokken bag den lækre mad på Scholio, Eva.

Eva vil rigtig gerne dele ud af sine erfaringer og opskrifter og derfor var jeg forleden inviteret til privatundervisning hos Eva. Her lærte jeg at lave ”Moussaka” samt hendes kendte og meget populære ret ”Svinekød i flødesovs med peberfrugt, løg og kapers”.

Vi har valgt at dele opskrifterne med jer alle på nettet for, som Eva siger, ”det ville være synd ikke at dele dem”. Desuden har Eva en pointe i at; ”retten vil aldrig smage ens i Danmark og på Kythira, fordi råvarerne er anderledes og kokken er en anden”.

Men derfor smager retten nok stadigt skønt i Danmark. Så hvis savnet til Kythira og den gode græske mad bliver for stort og hvis I har mod på at kaste jer ud i det græske køkken på egen hånd, så er de nedenstående opskrifter rigtig gode.

 

God fornøjelse til jer alle ;-)

Knus fra Cecilie

 

Opskrifter

Svinekød i flødesovs med peberfrugt, løg og kapers

2 personer

Denne ret kan bruges sammen med eksempelvis grillede kartofler, ris eller pasta.

- Ingredinser

200g svinekød, lam, oksekød, kylling eller andet skåret i tern
Lidt olie eller margarine
1 peberfrugt
1 stort løg
2 dl rød- eller rosévin
400 ml fløde eller mere fedtfattig madlavningsfløde (light-udgaven er kokkens egen favorit).
1 spsk kapers

- Fremgangsmetode

Kødet brunes i fedtstoffet. Herefter tilsættes skiveskåret peberfrugt og løg, som brunes, indtil de er lidt bløde. Herefter tilsættes vinen. Det hele får lov at småkoge i 8-10 min. Herefter tilsættes fløden og hele retten får lov at småsimre og imens tykne lidt. Når retten er færdig røres der kapers i sovsen.

Hvis sovsen bare skal bruges uden kødet som tilbehør til en anden ret, så kan du tilsætte lidt boullion (1-2 dl kogende vand rørt op med 1/2 boullionterning) som erstatning for kødsaften.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Moussaka

10-12 personer

- Ingredienser:

Kødsovs som er drænet for væske (se opskrift nedenfor)
Bechamelsovs (se opskrift nedenfor)
Revet ost
Ca. 6-7 store kartofler (evt. lidt mere)
2-3 Auberginer
Salt og peber

Derudover skal du bruge en en stor bradepande på 30 x 45 cm.

(Hvis ikke hele moussakaen skal bruges på en gang, kan du fryse den ned uden bechamelsovs. Når du skal bruge moussakaen, skal du tø den op over natten og så putte bechamelsovs på den, inden du varmer den i 20 min. i ovnen).

- Fremgangsmetode

Kartoflerne skrælles og skæres i skiver med en tykkelse på ca. 2 mm og auberginer renses og skæres i skiver på ca. 3 mm.
Først lægges der et lag kartofler i bunden således at bradepanden er dækket og herefter drysses der lidt salt og peber på.
Så lægges der et lag auberginer ovenpå, som igen drysses med salt og peber.
Ovenpå på dette lægges al kødsovsen. Mas sovsen lidt ned, således at det er fast.
Drys herefter med ca. 2 spsk. revet ost.
Ovenpå lægges igen auberginer, som drysses med salt og peber og til sidst lægges kartofler som også drysses med salt og peber.
Kartoflerne er derved øverst og nederst, fordi de tager længere tid om at blive stegt end auberginerne.
Til sidst lægges der et lag folie ned over hele bradepanden og den sættes i ovnen, som er forvarmet til 200 grader på alm. ovn.
Den bager herefter mellem 45-60 min. afhængigt af hvornår kartoflerne er færdige.
Herefter tages moussaken ud og bechamelsovsen hældes over moussakaen. Øverst drysses igen ca. 2 spsk. revet ost. Herefter bager den 20 min. i ovnen uden folie til den er lidt brun på toppen.

Kødsovs

- Ingredienser

1 kg hakket oksekød
3 store løg
Lidt olie eller margarine
1 bouillionterning med grøntsager + 1 terning med kylling
1 tsk tørret pebermynte
1 tsk sød paprika
1 tsk karry
3-4 spsk Worcestersauce
1-2 dl rødvin
Saften fra 1 appelsin
Evt. 200g cocktailpølser småtskåret
500g hakkede/flåede tomater (til moussaka skal soven ikke være rød, men skal kødsovsen bruges til pasta, så skal der tilsættes mere hakket tomat).
1 stang kanel
1 håndfuld hakket frisk persille

- Fremgangsmetode

Løgene renses og skæres i tynde skiver og de brunes herefter sammen med fedtstoffet i en stor gryde. Så tilsættes oksekødet, som brunes i gryden. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser og det hele får lov at simre i 10-15 min.
Herefter tages kanelstangen op og kødsovsen tages af varmen. Når kødsovsen skal bruges til moussaka, så skal den drænes for væske og derfor hældes blandingen i en si, hvor den får lov at stå ca. 5 min.

Bechamelsovs

- Ingredisenser

20 skefulde smør/margarine
20 skefulde alm. hvedemel.
1-2 liter mælk (letmælk eller sødmælk)
2 æg
Peber
En smule muskatnød
2 spsk revet ost

- Fremgangsmetode

Opvarm olien og tilsæt melet og rør godt rundt med et piskeris. Tilsæt herefter mælken af et par omgange og pisk den godt, så der ikke kommer klumper i sovsen. Hvis der kommer klumper i sovsen, så kan de evt. fjernes med en stavblænder. Lad den blive på blusset, mens du pisker i den, således at den tykner lidt. Når den har en tykkelse, som du synes er perfekt, så tages den af blusset. Herefter skal du bruge en stor spiseske i stedet for et piskeris. Der tilsættes nu lidt peber og to hele rå æg, samt eventuel lidt revet ost. Så smages sovsen til med lidt salt. Herefter er den klar til brug som toppen til moussakaen.
Bechamelsovsen skal laves når mousakaen har været i ovnen ca. 25 min., så passer det nemlig med tiden.

 

Høj sol, sommer, varme og massere af glade danske feriegæster

Skrevet af Primotours 02-07-2014

Så er der ved at være gået endnu en uge på Kythira, og hvilken uge. Det er nu tydeligt, at vi nærmer os højsæsonen, dels fordi antallet af ferieglade gæster stiger, dels fordi der åbner flere små butikker i de større byer og dels fordi vejret nu for alvor er varmt – det er nu ved at blive det, som grækerne selv kalder sommer. De fleste dage har vi nu mellem 25-35 grader i dagstimerne og ikke en sky på himlen, helt fantastisk. I denne uge har vi ligeledes haft fornøjelsen af for første gang at gennemføre bådturen til Elafonisos og Simos Beach med stor succes! ;-)

 

Som I nok ved, har der i denne uge været 8-dels finaler i VM i fodbold og som dansk turist på Kythira, er det faktisk ganske interessant at opleve, selv om Danmark ikke er med. Dels har grækerne været med i turneringen længe – indtil de i denne uge desværre tabte til Costa Rica og dels klarer Holland sig også godt. Det giver en masse stemning i byen, da der foruden de danske turister også er lidt hollændere, som går meget op i fodbold. Heldigvis er stort set alle gæster på denne ø uanset nationalitet enormt sociale og venlige og derfor er der altid en god stemning, uanset hvem der har slået hvem i fodbold. Der synes at være enighed om at fejre slutrunden i fællesskab og det giver en hyggestemning, hvor de lokale grækere sidder og ser fodbold over en ouzo, mens hollænderne er meget tydelige, idet de er iklædt orange tøj under kampene og hepper måske endnu højere end grækerne. Som det neutrale ”Schweiz” er dette absolut underholdende at være tilskuer til, især fordi alting foregår udelukkende på et venskabeligt plan. ;-)

 

Torsdag i denne uge vil vi desuden opstarte vores bingoaften, hvor Andreas på Romantica vil kaste sig ud i at være opråber, vel at mærke på dansk. Det skal nok blive rigtig underholdende. 

 

Sommerkram fra Cecilie

Det græske køkken

Skrevet af Primotours 14-07-2016

Endnu en fantastisk uge er gået på Kythira. Hver morgen står vi op til sol og varme og den smukke udsigt over Agia Pelagia. Hver uge byder på nye oplevelser og en af dem jeg vil fremhæve er vores madlavningskursus. I mandags deltog både ægtepar, mor og datter og friske damer til et par hyggelige timer i køkkenet. Kurset afholdes på den lokale restaurant vi kalder for ”skolen”. Den er beliggende med en fantastisk udsigt over byen og havet og byder på en hel særlig stemning. Det er en ældre, charmerende bygning, alle stole i restauranten er forskellige og væggene er pyntet med malerier og nips.

I midten af restauranten sættes et stort bord op med friske råvarer til madlavningen. Menuen består af den lokale salat, tzatziki og græske kødboller. Underviseren er en af de bedste kvindelige kokke i byen, Eva. Hun er en fantastisk dame, som har styr på sit græske køkken. På hendes kursus er der plads til humor og gæsterne havde mange grin undervejs. Som en af vor gæster udtalte med et smil på læben: ”Eva er ligesom den gamle klasselærer i skolen, som man har stor respekt for, og er en lille smule bange for”.

Det er en unik oplevelse at stå på den lokale restaurant i duften af de græske råvarer og med lyden af bølgerne brus i baggrunden. Under madlavningen afslører Eva nogle af de små hemmeligheder, der hører til det græske køkken. Når hvidløget er brugt og olieflasken er tom, sidder vi sammen til frokost og nyder maden vi selv har lavet i køkkenet. Det er en utrolig hyggelig og lærerig formiddag, som alle kan deltage i. De hemmelige opskrifter udleveres efter kurset, så der er mulighed for at genskabe den græske smag og stemning, når man engang er hjemme i det danske køkken igen.

At rejse...

Skrevet af Primotours 01-08-2015

Det at rejse til en lille græsk ø ca. 3300 km. væk fra det kolde Danmark, giver nogle fantastiske muligheder for at opleve og forstå en anden kultur. Selvom året nu har rundet år 2015 findes der stadig steder hvor dét at få en indsigt i et andet folkefærds liv og gøremål stadig er anderledes, end fra det mere eller mindre forenede Europa. Det er nemlig en smule anderledes hernede, det er som at træde tilbage i tiden, for jer der har lidt mere livserfaring end jeg vil i nok nikke genkendene til dette, når eller hvis, i kommer til Kythira. Tempoet er skruet helt ned og stress er stort set ikke eksisterende. Når det er man kommer fra Danmark og hertil, grib chancen og nyd at kulturen i det sydlige faktisk stadig er anderledes selvom vi er i år 2015.
For mig er det at rejse en mulighed for at lære og altid noget af det første jeg forsøger at lære mig er de høflige ord lokalbefolkningen anvender, på denne måde viser man en interesse og får sig et rigtig godt grin med i købet, derudover er smilet du får tilbage ved at forsøge dig på et andet sprog og ja endda deres eget svært at erstatte. Derfor tænkte jeg at i herinde skulle have muligheden for at lære bare ét eller måske to ord, før man sætter sig på flyet og flyver de ca. 3300 km. herned. Så her kommer en miniparlør med ofte brugte ord/sætninger alle høflighederne, som gør ferien bare en smule sjovere når man er afsted hjemmefra. 

Godmorgen! - Kali mera!
Godaften! - Kali Spera!
Godnat! - Kali nichta! (eller Kalo Vradi, hvis aftenen fortsætter).
Farvel! - Geia saz eller Geia sou (man kan også hilse på denne måde).
Tak! - Efhariszto poly!
Så lidt! - Parakalo!
Jeg vil gerne bestille! - Na parangiloume
Jeg vil gerne betale! - Ton logariasmo parakalo!
Hvormeget koster det? - Poso kani?
Hvordan går det? - Ti kanisz?
Skål - Jamasz!
Kan du ringe til en doktor for míg, tak? - Mipos borite na parete ton giatro, parakalo?

Tal:
Et - ena  
To - dio
Tre - tria
Fire - teszera
Fem - pende
Seks - exi
Syv - efta
Otte - ohto
Ni - enea
Ti - deka
Hundrede - ekaton
Tusind - hilia



Billeder:

Skrevet af Primotours 22-06-2015

I sidste uge er vi glade for at meddele at varmen virkelig kom herned, efter at have ligget omkring de 23-25 grader kom vi i sidste uge op imod de 30 grader og fik virkelig sommeren at føle. Udover vejret havde vi fornøjelsen af nogle rigtig dejlige personligheder som altid var frisk på en lille snak og snakket det blev der ihvertfald. Kythira er og bliver den skønneste ø jeg har været på til dato, charmen ved stedet betager en mens man nyder sin favorit kaffe ved vandet. Det vi også oplevede med den varme der kom over os var selvfølgelig at vandet lige har fået en ekstra grad opad, så når man lige har dyppet tæerne og følet på vandet så er det bare om at hoppe i og ligge og nyde tilværelsen. I denne uge vil jeg nedenunder gerne lægge et par billeder op, så jer der hjemme lige kan få en fornemmelse af hvad det er jeg skriver om i denne blog.

Fantastisk første uge!

Skrevet af Primotours 22-05-2015

Hvilke aktive gæster vi har haft i denne uge, der er blevet vandret, cyklet og kørt en masse bil – alle har været ude og se hvad Kythira har at byde på, både naturmæssigt men så sandelig også hyggemæssigt. Hver en krog på øen er blevet udforsket meget få har siddet stille og hvor er det fantastisk!
Når man fanger den specielle stemning som er på denne traditionsrige ø, kan man ikke andet end at slappe af og nyde roen samt det afslappende tempo alt foregår i. Grækerne er ekstremt gode til at tage tingene i deres eget tempo, og det synes at smitte af på mange gæster som lader sig rive med og nyde det. Man værdsætter virkelig de små gode gerninger de lokale gør for én, og dem gør de mange af, man bliver taget imod af menneskene hernede på en helt anden måde end man er vant ved så mange andre steder – det er jeg ekstremt glad for og værdsætter meget.
Uge 21 har budt på lidt af hvert, vejrmæssigt har det været noget af en rustjebanetur. Vi startede rigtig godt ud med høj sol og op imod 25 grader, men efter nogle dage fik vinden lige fat og vi måtte desværre kigge op på en lidt grå himmel, dog har temperaturen været utrolig behagelig og det har gjort, i mine øjne, at mange fik sig en ekstra gåtur eller hoppede op på cyklen for at udforske nærområdet her i Agia Pelagia – kun positive tilbagemeldinger fra dette, hvilket selvfølgelig bragte et smil på læberne på os rejseledere.
Grækenlands præsident viste sig også at tage vejen forbi skønne Kythira, han var her i anledningen at de ioniske øer blev sammenlagt, overdraget som det egentlig var, til resten af Grækenland. Dette var selvfølgelig af stor betydning for lokalbefolkingen som strømmede til begivenheden der blev afholdt i Chora (øens hovestad med 250 indbyggere) og alle der har betydning mødte selvfølgelig op.
Vi glæder os til næste uge, hvor flere forhåbentlig vil falde i hyggestemning og læne sig tilbage for at nyde den velfortjente ferie – Vi ønsker ihvertfald alle en ”rigtig go’ ferie” hernedefra og kan i nu have en god sommer.
De bedste ferieønsker fra Kythira.

Sommervejr og høj sol

Skrevet af Primotours 20-08-2014

Så er det ved at være tid til et nyt indslag her på bloggen. Som flere af jer nok har bemærket, er det grundet en travl højsæson vist ved at være nogle uger siden, at vi sidst har skrevet på bloggen – så det må vi hellere gøre noget ved.

 

Siden sidst har vi haft en utrolig dejlig og meget varm sommer her på Kythira og man er efterhånden ved at kunne skelne mellem dansk sommer vejr (pt. regn og rusk) og Kythiriansk sommervejr (sol og varme). Den danske sommer startede ellers godt, kunne vi forstå på jer gæster, som berettede om både 30 grader og høj sol, men så var det lige pludseligt som om vejrguderne ville det anderledes, hvorved regn og stormlignende tilstande blev resultatet, samtidigt med at vejret på Kythira blev varmt – virkelig varmt. I sidste uge toppede det med 40 grader, høj sol og ingen vind og jeg kan vidst godt tale for alle os danskere på Kythira, når jeg siger, at vi var lidt pressede.

 

I denne uge har vinden taget lidt til og for et par dage siden oplevede vi noget så sjældent som en regnvejrsdag i august. Ifølge de lokale er det højst usædvanligt og den gode nyhed er, for jer fremtidige gæster, at dette også ser ud til at blive en undtagelse. Kigger man på DMI´s oversigt ind i næste uge, så ser det nemlig ud til, at der skulle komme høj sol og mellem 25-30 grader – lækkert. Så hvis man får nok af ”sommervejret” i Danmark, så kan det jo være en idé at tage et smut til Kythira. Det ville være enormt hyggeligt! ;-)

 

Kram fra Cecilie

Vore gæsters geniale fif

Skrevet af Primotours 28-06-2014

Vi har endnu en gang modtaget nogle gode fif fra vores søde og kloge gæster, som selvfølgelig skal videregives til jer fremtidige feriegæster:

 

4. Medbring eventuelt lidt køkkenudstyr hjemmefra.
Grækerne ynder at spise ude det meste af tiden og da øen er en uberørt perle, så er de lokale ikke helt så vant til udenlandske turister, som selv ønsker at tilberede mad.
Nogle hoteller har næsten intet køkkenudstyr mens andre hoteller har gryder mm, men mangler eksempelvis en brødkniv, grydeske, karklude, viskestykker, en opvaskebørste o.l. Ynder I derfor selv at lave lidt mad på hotellet, eksempelvis morgenmad, så kan I evt. medbringe en opvaskebørste, karklude og viskestykker hjemmefra, da netop disse tre ting kan være svære at finde i de lokale supermarkeder.

5. Medbring ekstra håndklæde til strandbrug.
Vore hoteller og hotelværter på Kythira er meget søde og glade og vil meget gerne yde den absolut bedste service. Derfor har flere af vores hoteller håndklædeservice eksempelvis til swimmingpoolen, men servicen gælder ikke i forhold til at medbringe håndklæder til stranden. Hotelværterne ser helst, at I medbringer egne håndklæder til stranden, derved minimeres antallet af håndklæder som går i stykker og kasseres. Dette er således en god hjælp til hotellerne, så de kan fokusere på at opretholde deres høje serviceniveau.

 

Det var de sidste nye fif, som vi selvfølgelig håber kan være med til at gøre jeres ferie her på Kythira endnu mere fantastisk og uforglemmelig.

 

Kram fra jeres guider,
Cecilie og Morten

...

Skrevet af Primotours 03-07-2016

”Da gud lagde verdenskortets puslespil begik han en fejl. Dermed havnede en brik fra Caribien midt i det græske øhav.” Sådan beskriver en af de lokale på Kythira stranden Simos Beach på Elafonisi.

Da stranden kun ligger en halv times skøn sejltur herfra, er det næsten en selvfølge at vi har inkorporeret den i vores udflugtsprogram. I går hoppede vi ombord på båden og nød at vinden legede med håret i den ellers insisterende sommervarme. På afstand ligner Elafonisi bare enhver anden lille græsk ø, men efterhånden som man nærmer sig, åbenbarer der sig de mest fantastiske nuancer af blå for øjnene af en. Stranden ligger helt optimalt placeret i en bugt, så det indbydende hav lå fuldstændig stille da vi ankom, og allerede et stykke ude kunne vi se ned til havbunden. Inde på stranden finder man en samling liggestole under hyggelige stråparasoller, som man kan nyde udsigten fra imellem de forfriskende badeture.

Desuden bør man unde sig selv at tage den lille gåtur op på toppen - derfra får man en ubeskrivelig udsigt over øen og de smukke strande. Jeg vil bare lade billederne herunder tale for sig selv!

Stille og roligt fremad

Skrevet af Primotours 20-07-2015

Så er vi atter kommet tilbage til tasterne hernede.
Først og fremmest skylder vi en kæmpe tak til uge 27 for at fejre Kaspers fødselsdag her på Kythira, det var rørende at se hvor mange og hvor meget folk gjorde ud af dette med dansk kagemand og sang – TUSIND TAK FOR DET!
Hernede på Kythira foregår alt jo i et stille tempo, vi har det stadig skønt og ser nu at grækerne selv begynder at komme herover på ferie, hvilket skaber en dejlig stemning med folk der hygger sig og lidt græske ballader man kan høre igennem ugen her i Agia Pelagia.
Som noget nyt har vi endelig fundet vores båd her i byen, så nu har vi åbnet op for vores tur til øen Elafonissos og til ”paradisstranden” simos beach, som jeg nok vil vove at sige kommer op og måler sig med de carribiske strande (dog uden koralrev). Turen starter fra en havn ca. 10 min. kørsel fra Agia Pelagia hvor vi sætter kursen mod den lille ø Elafonissos. Sejlturen derover tager ca. 30 min. og vi kan sikkert hoppe i det azurblå vand og svømme ind til solsengene som også er placeret derovre. Denne udflugt er specielt god til jer livsnydere der er på jagt efter jeres favoritstrand.
Ellers har vi i løbet af sidste uge lagt billeder op på vores instagram profil @Primo_tours som man kan gå ind og følge og se de billeder vi valgte at vise frem hernede fra, derudover kan i også følge vores dygtige kolllegaer som selvfølgelig også får muligheden for at vise os deres skønne destinationer, så det kan klart anbefales at gå ind og følge der.
Fremtiden, hvad bringer den? - det kan ingen svare på, dog har jeg et godt gæt hvad der sker hernede og det er at roen, freden og romantikken fortsætter såvel som smilene, solen og hyggen.

Med de bedste feriehilsner fra Kythira Peter og Kasper. 

ps. håber i har det godt!

En uge med "hugå"

Skrevet af Primotours 15-06-2015

Hold da op en uge med ”hugå” (Sønderjysk udtryk som jeg har lært af min kære kollega Kasper, stavefejl derfor på hans ansvar), en masse er sket og en masse vil ske indenfor den nærmeste fremtid. Vejrmæssigt var starten af sidste uge lidt ustabilt dog uden vand og med en fin temperatur, da vi så nåede frem til tirsdag ændrede det sig drastisk og det solrige og fantastisk varme vejr vi normalt forbinder med Grækenland tog over og en solrig ferie med smil på læberne blev det til.


Hvad var så specielt i netop uge 24? Jo for det første var der stor opbakning og lyst til at komme ud og opleve Kythira sammen med mig, vi fik lanceret vores første bådtur denne sommer med kaptajn Spiros som glædeligt viste os øen Chytra, hvor der findes et stort grottesystem med plads til båden i yderkanten. Efter stoppet på Chytra tog kaptajnen os videre langs østkysten og vi lagde til ved en lille bugt, hvor der var mulighed for at springe i det skønne klare vand.
Vi sejlede tilbage til vores udsganspunkt Kapsali og der havde vi den fantastiske fornøjelse at Ms. Underberg og hendes prominente venner lå til i deres ”lille” bådyacht, Kasper og jeg havde tirsdag aften den store glæde af at udveksle ord med den finde ældre kvinde, samt selvfølgelig lige modtage en souvenir fra Underberg selv. Ved siden af de prominente gæster lå der en anden og lidt anderledes yacht til, dette var en båd fyldt med forskere ombord, der skulle ud på en ekspedition til Antikythira (Kythiras datterø) for at undersøge et gammelt skibsvrag fundet i år 1900-01, hvad de finder ud af må vi lige følge med i. Grotten på øen ChytraChytra


Varme og atter varme ser ud til at fylde prognoserne fra vores kære DMI og det synes vi jo bestemt ikke er slemt – Der skulle være god mulighed for at få en god sommerkulør med sig hjem.


Dette var hvad en god uge havde at byde på og dem kommer der jo heldigvis mange flere af, Kasper og jeg har da ihvertfald svært ved at få armene ned og smilene ja de holder altså ved endnu!


Alle ønskes en rigtig god sommer hernede fra og for de af jer der kommer ned og siger hej – på gensyn.

Med de venligste hilsner direkte fra Kythira – Peter.

Yachten som blev brugt til ekspeditionDen "lille" bådyacht med ms. Underberg ombord

 

Sommeren 2015 er skudt igang på Kythira

Skrevet af Primotours 15-05-2015

Hej i rejseglade danskere, her er mit allerførste blogindlæg for denne sæson, direkte hernedefra Kythira. Min kollega Kasper og undertegnede (Peter) har nu været ude og udforske en del af øen, bestemt ikke alt, da der er uendelige gemte perler på denne ø og vores fantastiske indtryk af Kythira bliver bare ved med at stige. Vi møder hele tiden nye mennesker og mange der spørger ind til hvornår de første danske gæster kommer herned. Vores indtryk er at de lokale glæder sig lige så meget som os, til at tage imod alle der har opdaget denne lille ø – og måske flere får øjnene op for den i løbet af sæsonen.
Hvis i er kommet så langt som til dette guideforum har i helt sikkert hørt lidt omkring øen, læst lidt selv eller bare kigget på billeder og uanset hvilken slags ”research” man har gjort sig er nøgleordene for Kythira altid – en uberørt perle, ro i sindet, skøn natur og rolige omgivelser og det kan kun bekræftes, allerede fra man lander og ser vores beskedne lufthavn, ved man at dette sted er noget helt særligt. Lige nu sidder jeg med en følelse af at være hjemme skønt jeg ikke helt har fundet mit græske frem endnu, dog behøver man ikke kunne snakke samme sprog, så længe man lader sit ansigt, arme og ben gøre arbejdet, så skal man nok komme langt.
Kytherianerne har immigreret til Australien i mange år, de har simpelthen oprettet det der hedder ”the kyhterian association” (det kytherianske forbund) ovre på den anden side af jorden, som en følge af denne immigration, har mange af dem som er blevet på øen familiemedlemmer i Australien – Dette gør også, heldigvis for os, at rigtig mange snakker godt engelsk hernede.
Som en lille praktisk reminder så er vi lidt fattige på hæveautomater og dankortterminaler, så det vil være en god idé, så slipper man også for at betale 30 kr. Gebyr, hvis i hævede euro i jeres banker derhjemme. Ellers så findes der i lidt mere primitive forhold stort set alt hernede, og det er netop det jeg synes der er charmen hernede, når man kommer til én af de 64 byer hernede vil man støde ind i meget små butikker som oftest bliver vedligeholdt af en familie, man ved at de fleste produkter er lokale og man egentlig bare skal lade sig forføre og være nysgerrig om alt der findes. Udover at folk har et hovedervherv, har mange også ekstra projekter, Kytherianerne er det mest talentfulde folkefærd jeg har oplevet til dags dato, f.eks. er vores lokale bager også DJ og vores doktor musiker i fritiden og så kan alle minimum ét slags håndværk som de har arvet gennem generationer.
Glæd jer til at komme ned og udforske denne specielle stemning – Tak for at i ville læse dette indlæg og til slut er der bare at sige – Vi glæder os til at tage imod alle som vælger at komme herned og rigtig go’ ferie. De bedste hilsner Peter.

(Nedenunder finder i lidt billeder taget når vi selv har været ude og udforske lidt)

Chora borgKapsali

Super-bingo!

Skrevet af Primotours 24-07-2014

I aften skal bingoaften endnu en gang løbe af stablen og måske kan vi gentage sidste uges store succes, da én af vores feriegæster vandt en uges ophold på Romantica arrangeret af Romantica. Da det magiske nummer blev råbt op, var det som om der opstod et sekunds stilhed inden samtlige tilstedeværende brød ud i jubel. Og hvem ved; måske vil dette skønne øjeblik gentage sig for én af jer fremtidige feriegæster.

 

I det hele taget er bingo altid en sjov begivenhed, dels fordi der altid udloves gratis drinks og sådan noget er i sig selv muntert ;-), men derudover må jeg indrømme at underholdningsværdien er meget høj, når en græker giver den som dansk nummeropråber – det giver adskillige gode grin.

 

Så uanset om man er garvet bingorotte eller absolut nybegynder, om man er purung eller har lidt livserfaring med sig, så er bingo på Romantica Apartments sjovt for alle og samtlige primogæster, uanset deres indlogering, er mere end velkomne til at deltage i denne sjove, spændende og underholdende begivenhed.

 

Måske vi ses til en hyggelig omgang bingo i løbet af sommeren????

Kram fra Cecilie

Paradisstranden Simos Beach, Elafonisos

Skrevet af Primotours 24-06-2014

Endnu en gang er det blevet tid til en sommerhilsen her fra Kythira. Vejret på Kythira har stabiliseret sig, så det nu burde være slut med stormfulde dage og regnvejr. Temperaturen er desuden jævnt stigende og vi vil i løbet af denne uge ramme ca. 35 grader celsius. Dog kan det stadig blæse op især om aftenen og det er derfor en god ide at medbringe lidt varmt tøj.

 

Men pga. det gode vejr er vi nu klar til at starte den ugentlige bådtur som fører til paradisstranden Simos Beach på Elafonisos. Det er ved denne strand, at de rige kommer forbi med deres lystyachter, bl.a. er flaget fra det engelske kongehus tidligere blevet spottet ved Simos Beach. Så hvem ved, hvem I kan være heldige at se?

 

Uanset om man spotter en berømthed eller ej, så er stranden en ren paradisstrand, med hvidt sand og krystalklart vand, med andre ord – ren postkortstrand. Ved stranden er det desuden muligt at købe mad og drikke.
Derudover er turen til Elafonissos også en oplagt mulighed for at springe i vandet fra en båd og svømme i land, hvilket er noget de fleste af os drømmer om. Men er I mere til at blive sat i land på kysten, kan dette også arrangeres.

 

Så er I friske på en flot bådudflugt, hvor I kan være heldige at komme helt tæt på de store containerskibe i området og hvor I kan springe i vandet fra en båd og nyde eftermiddagen på den smukkeste paradisstrand; så er denne udflugt helt sikkert noget for jer!

 

Kæmpe smil fra Cecilie

Gå tilbage til bloggen

VIDEOER FRA KYTHIRA

Kythira - Romantica
Kythia - Kythea Resort
Kythira - Neromylos
Kythira - Golden Sun
Kythira - Marou
Kythira - Irida
Direkte i "krisetid"
Kasper og Peter byder velkommen!
Gå tilbage til bloggen

BILLEDER FRA KYTHIRA

Gå tilbage til bloggen

SPØRG DIN GUIDE

Her kan du læse tidligere stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålene for at læse mere. Du kan også selv stille spørgsmål ved at benytte formularen nederst på siden.

Priser på bil og scooterleje

Spørgsmål:

Dato: 07-07-2016

Hej Pernille og Nadia Kan i oplyse mig nogle priser på billeje i 3 og 5 dage (inlk. 0 euro i selvrisiko) samt pris på scooterleje i 3 og 5 dage. Hvis vi lejer gennem jer, kan vi så betale med Visa? Vi ses i næste uge (booknr.655275) :-)


Svar:

Kære Per, Priser på billeje afhænger af hvilken type bil du ønsker. Inklusiv tilkøb af den ekstra forsikring, som giver en selvrisiko på 0 euro, vil de aktuelle priser ligge fra 122 euro for 3 dage og fra 194 euro for 5 dage. Dette er ved valg af bilkategori A. Ved leje af bil gennem os tager vi gerne imod Visa pålagt et gebyr på 1 euro. Den ekstra forsikring betales dog direkte til udlejningsfirmaet. Vi samarbejder på nuværende tidspunkt ikke med en scooterudlejning, men vil gerne undersøge priserne for jer. Vi vender tilbage på mail med disse. Vi glæder os til at tage imod jer! Mvh. Pernille, Primo Tours Kythira

hårtørre

Spørgsmål:

Dato: 05-07-2016

hej guider på kythira vi kommer til øen på torsdag, og glæder os vildt. men vil ikke slæbe hårtørre med, hvis der er en i lejligheden ?? vi skal bo på romantica lejligheder mvh charlotte


Svar:

Hej Charlotte. Der findes hårtørrer på badeværelset i lejligheden. Vi glæder os til at se jer imorgen. Venlig hilsen Nadia, Primo Tours Kythira

Bil leje

Spørgsmål:

Dato: 05-07-2016

Vi har booking nr 660136. Jeg vil gerne høre om det er muligt at leje en bil i lufthavnen, og betale direkte der kontant. Vi kommer d14-7 kl 20:30 I må gerne reservere eller sende et tlf nr til udlejer.


Svar:

Kære Peter, Jeg har forsøgt at ringe til dig her fra Kythira for at aftale nærmere. Der er rig mulighed for at leje bil hernede, og vi kan arrangere for jer, at den står klar i lufthavnen når I ankommer. Jeg sender jer en mail med info om muligheder. Mvh. Pernille, Primo Tours Kythira

Leje af bil

Spørgsmål:

Dato: 28-06-2016

Hvornår er guideforum klar på Kithera? Vi vil godt lege bil den 11.7. vi skal afsted den 8.7.


Svar:

Kære Ivan, Billeje på Kythira er en rigtig god idé, da der gemmer sig enormt mange spændende oplevelser her på øen. Vi samarbejder med et kompetent udlejningsfirma hernede, så jeg vil opfordre jer til at hive fat i os når I kommer herned. Så ser vi på billeje og kommer gerne med inspiration til køreturen. Vi ser frem til at tage imod jer! Mvh. Pernille, Primo Tours Kythira

leje af båd

Spørgsmål:

Dato: 31-05-2016

Hej. Min kæreste har certifikant til at sejle i internationalt farvand. vi vil derfor gerne lige hører mulighederne for selv at leje en båd en dags tid. vh Janni


Svar:

Kære Janni, Tak for dit spørgsmål! Der er mulighed for at leje båd i byen Kapsali, som ligger nede på den sydlige den af øen. Hvis det har interesse, ser vi meget gerne på både mulighederne for bådleje og transporten til Kapsali sammen med jer. Mvh. Pernille, Primo Tours Kythira

bog

Spørgsmål:

Dato: 24-06-2015

Hej Vi kommer ned til jer i agust ,vi plejer at købe en bog rejsen går til ,når vi skal på ferie.Men vi kan kun finde en på engelsk,ved i om det er rigtigt at den ikke er på dansk glæder os meget vh gitte og frits


Svar:

Hej Gitte og Frits, tusind tak for det gode spørgsmål. Som vi har kunnet efterforske os til findes bogen "Turen går til de græske øer" dog skal vi ikke kunne sige hvor meget om Kythira der står, men det er den eneste som synes at forekomme på dansk. https://www.saxo.com/dk/turen-gaar-til-de-graeske-oeer_peter-bejder_haeftet_9788756759533 Hvis man søger på internettet eller her på vores hjemmeside, vil man kunne finde rigtig mange gode råd samt beskrivelser af øen på dansk både fra os men også mange andre primo tours gæster som kommer med deres egne oplevelser af øen. Jeg håber dette besvarede jeres spørgsmål og vi ser meget frem til at fortælle jer mere om øen og at møde jer. med venlig hilsen Peter og Kasper.

Parferie

Spørgsmål:

Dato: 29-06-2015

Hej Vi er et ungt par på 26 år, som elsker den autentiske græske stemning. Vi har tidl. været på Samos - den skønneste ferie. Men vi har nu kig på Kythira, men er bange for om et bliver for "kedeligt". Vi er ikke til fest, men hyggelige cafeer, restauranter og græsk stemning, samt sol, strand og badning i dagtimerne! Er Kythira noget for os, eller tror I, at vi skal kigge på et andet rejsemål? Med venlig hilsen Det unge par


Svar:

Hej, Samos ser også dejligt ud, dog tror jeg den er en del mere turistet end Kythira. Kythira er nemlig stadig en lidt gemt ø hvor det er os danskere lidt hollændere og specielt grækere som holder deres ferie her. Muligheden for afslapning er helt i top da øen generelt er rolig og det græske tempo er jo som i sikkert ved lidt anderledes. For et ungt par som jer vil det være roen og romantiken der skulle få jer herned, badestrande, sol og caféer findes der massere af og det er bare at nyde den stille tilværelse. Som i skriver er det ikke fest og farver der er i fokus, hvilket heller ikke er så udbredt hernede, et par enkle barer rundt om på øen, men ikke diskoteker eller lignende. Selve øen oplevelsesmæssigt er der utrolig meget at se, specielt hvis man godt kan lide natur og gode udsigter samt er lidt nysgerrig, så kan man stort set alle steder man tager hen på øen finde sit egen lille perle af en strand, taverna eller lignende. I skal huske at de lokale ikke benytter sig af bus hvorfor der ikke er en lokalbus, dog kan man leje bil eller tage med enten Kasper eller jeg rundt og opleve øen på den måde, i kan selvføgelig også gå gode vanreture og cykle rundt hernede. Jeg håber dette hjalp jer til at vælge og at vi ses i fremtiden. Med venlig hilsen Peter og Kasper.

leje af bil/offentlig transport

Spørgsmål:

Dato: 06-08-2013

Hej Susan og Amalie Allerførst tusind tak for hurtigt svar på forrige spørgsmål, dejligt i er så hurtige på tasterne :) - her er så lige et par spørgsmål: Hvordan er den offentlige transport på øen? Hvad er ca-prisen for leje af bil pr dag? Vi glæder os rigtig meget til at komme til øen, hotel Kythira Resort ser du rigtig dejlig ud, så vi håber, fotos og beskrivelse holder stik :) Vh Jette og Niels Jørgen


Svar:

Hej Jette og Niels Jørgen :) Kythira er en rigtig dejlig lille og lokal ø, men de lokale her på øen elsker selv at køre rundt i deres biler og derfor er her meget begrsænset offentlig transport. I juli og august, som er månederne hvor grækerne selv holder ferie, kører der dog en enkelt bus. Vi kan oplyse jer om de præcise tidspunkter når I kommer hertil. Billejen variere tilsvarende alt efter hvilken periode vi befinder os i, august måned er højsæsonen, og det betyder at billejen her er en anelse højere end de øvrige perioder. Det kan med fordel betale sig at leje en bil hjemmefra igennem os, idet I så er sikre på at kunne få en bil til rådighed på de dage I måtte ønske. Det kan være svært at efterkomme alles ønsker om billeje her i højsæsonen, idet der er begrænsede biler til rådighed på øen. Kythira har ikke tidligere haft charterturisme og øen er gerne besøgt af grækerne selv, som ofte kommer med færge til øen i egne biler. Vi udleverer en prisoversigt på billeje ved ankomst, men et godt råd er som nævnt at booke hjemmefra, her i højsæsonen. Vi glæder os til at se jer! Mvh Susan, Primo Tours

Kythira hoteller/spis ude

Spørgsmål:

Dato: 20-09-2015

Vi vil ud at rejse i uge 41, og kigger lidt på Kythira, men er lidt i tvivl om, hvilket hotel, vi i givet fald skal vælge. Kan der evt. tilvælges køleskab på Hotel Kythea Resort? Hvis vi booker værelse på Romantica Hotel, ligger det så i hoteldelen eller i lejlighedsdelen? Har alle værelser på Romantica havudsigt? Hvordan fungerer det i praksis med "spis ude"? Hvor kan man benytte ordningen, og vælger vi selv mad fra (et særligt?) menukort?


Svar:

Hej Kjeld og Tina, tusind tak for jeres spørgsmål, vi er glade for at i overvejer Kythira som jeres næste feriemål. Valget af hotel kommer selvfølgelig an på hvordan i netop ønsker jeres ferie På Kythea resort er der en minibar på værelset. Mht. Romantica hotel, så kan du både booke romantica hotel og romantica lejligheder, dette er op til jer og kan gøres her på hjemmesiden. Alle værelser på Romantica hotel (hoteldelen) har havudsigt, men ikke alle lejligheder har det. "Spis ude" konceptet fungerer at vi har et udvalg af restauranter, hvor man kan benytte sine spisebilletter og ja dette er udvalgte menuer og afhænger restauranten man spiser på. Jeg håber i fik svar på alt, ellers er i selvfølgelig velkommen til at skrive igen. Vi håber i vælger Kythira til uge 41 vi vil ihvertfald være klar hernede hvis i gør. Med venlig hilsen Peter og Kasper.

Værelse

Spørgsmål:

Dato: 14-09-2015

Vil det være muligt at undersøge, om vi kan få værelse på 3. etage (alternativ 2.) på Hotel Kythira Resort? Det ville være så fint, hvis det kan ordnes på forhånd.


Svar:

Hej Jørn, Jeg vil rigtig gerne notere jeres ønske om at bo på 2. eller 3. etage og tage en snak med hotellet omkring dette, dog er det ikke noget vi kan love, men vi skal gøre vores bedste hernedefra. vi glæder os til at tage imod jer, med venlig hilsen Peter og Kasper.

Snorkling

Spørgsmål:

Dato: 13-09-2015

Hej Peter og Kasper Jeg og mine to børn på hhv. 8 og 13 år glæder os meget til at holde efterårsferie (uge 42) på Kythira. Vi er vilde med at snorkle og vil derfor høre, om der er gode snorkle muligheder tæt på Kythea Resort? Kan i evt. sige lidt om luft/vandtemperatur i uge 42? Mange hilsener Kira Winther


Svar:

Hej Kira. Vi er glade for at i ser frem til jeres ferie hernede! Snorkling på Kythira er bestemt en mulighed, tæt på Kythea resort ca. 300 m. nede fra hotellet ligger der en meget lille strand, her kan man snorkle ud fra hvor der ofte er blevet set dyreliv, der ligger to små grotter tæt på her også. temperaturen i Oktober ligger på ca. 20-25 grader og vandtemperaturen på ca. da det stadig er varmt efter sommeren. Jeg håber i fik besvaret jeres spørgsmål og vi glæder os meget til i kommer i efterårsferien. Med venlig hilsen Peter og Kasper.

Billeje

Spørgsmål:

Dato: 13-09-2015

Vi har bestilt en udlejningsbil gennem Primo Tours. Jeg går ud fra, at prisen indeholder kaskoforsikring på bilen, hvilket dog ikke fremgår af jeres ordrebekræftelse. Så det vil jeg gerne have svar på. Desuden har jeg læst om nogen, som tidligere har lejet bil gennem Primo Tours, og beskrev, at kaskoforsikring reelt ikke er noget værd. Den skulle angiveligt ikke dække det, en kasko normalt dækker. Har I nogen information derom.


Svar:

Hej, Tak for dit spørgsmål. Jeg har brugt lidt ekstra tid på dit spørgsmål for at give den bedste forklaring muligt. Når man lejer en bil igennem Primo Tours på Kythira, er der en kaskoforsikring inkluderet i selve prisen. Jeg ved ikke hvor fra du har informationen om at kaskoforsikringen ikke er noget værd. Jeg vil derimod informere omkring hvad en kaskoforsikring præcis betyder på Kythira. En udbredt misforståelse blandt danskere er, at en kaskoforsikring er præcis det samme, som man evt. finder på sin egen bil i Danmark. Rundt omkring i verden har biludlejningsfirmaer forskellige typer af kaskoforsikringer. Hvis man skal sige hvad en kaskoforsikring overordnet betyder kan man sige, at fælles for kaskoforsikringer er den såkaldte All Risks-dækning, dvs. at alle skader på genstanden er dækket, medmindre de specifikt er undtaget. Det er derfor altid vigtigt, at vide hvad der ikke er inkluderet i kaskoforsikringen. Dette varierer meget fra hvilket land man lejer bil i. På Kythira er det således: Kaskoforsikring med en selvrisiko på 1500€. IKKE inkluderet i prisen: Hjul og dæk, undervogn, bilruder og spejle. Hvis man ikke ønsker at have en selvrisiko på 1500€ kan man købe selvrisikoen ned til 500€ for et ekstra beløb på 5€ om dagen. Eller til 250€ ved et ekstra beløb på 8€ om dagen. Eller til 50€ for 11€ ekstra om dagen. Hvis man vælger at sænke selvrisikoen er hjul og dæk, undervogn, bilruder og spejle stadig ikke dækket. Hvis man ønsker den totale sikkerhed kan man for et ekstra beløb på 15€ om dagen være totalt dækket. Ingen selvrisiko på bilen, hjul og dæk, undervogn, bilruder og spejle er alt sammen dækket. Selvrisikoen på Kythira er højst sandsynligt højere end den man finder på sin egen bil hjemme. Biludlejeren har en højere selvrisiko fordi de ikke kender føreren af køretøjet. På sin egen kaskoforsikring i Danmark vil selvrisikoen falde på bilen, når man holder sig skadesfri, men i og med, at biludlejeren altså ikke kender føreren, er selvrisikoen derfor lidt højere. Med venlig hilsen Peter og Kasper

Hæveautomater og cykler på Romantica

Spørgsmål:

Dato: 21-04-2014

Hej. Vi skal bo på Romantica Apts. i uge 27 i år. Er det bedst at have alle euro med hjemmefra, eller er der mulighed for at bruge Mastercard ? Kan hæveautomater benyttes ? Hvor er disse og er der gebyr på ? Et sidste spørgsmål : Jeg har læst, der er mulighed for cykler på Romantica Apts. Bestiller man cykler på forhånd, og er der cykler til børn ? Bedste hilsner fra Birgitte


Svar:

Hej Birgitte! Da Kythira er en ø, der ikke har haft besøgende turister i så mange år, er hæveautomater ikke prioriteret særligt højt blandt grækerne på øen. Romantica Apts. ligger i byen Agia Pelagia, hvor der ikke findes nogle hæveautomater. Ligeledes er der ikke mulighed for at hæve penge i lufthavnen, men til gengæld findes der to hæveautomater i øens største by, Potamos, som ligger ca. 7 kilometer fra Agia Pelagia. Derfor vil jeg anbefale jer at hæve euro hjemmefra, da de fleste restauranter og caféer kun modtager kontant betaling. Hæver man penge i en hæveautomat på øen, betales der ikke gebyr til den græske bank, men normalvis tager banken i Danmark et gebyr på ca. 30 kr. hver gang der hæves kontanter. Dog skal man være opmærksom på, at man ved nogle hæveautomater skal vælge, om man vil benytte den græske banks valutakurs eller sin egen banks valutakurs. Cyklerne er nogle der stilles til rådighed for Primo Tours’ gæster og kan kun lånes ved personlig henvendelse i receptionen. Cyklerne er bycykler i fin stand, men findes kun i voksenstørrelser. Cecilie og jeg glæder os meget til at se jer på Kythira i uge 27. Mvh. Morten, Primo Tours Kythira.

Indkøb på ankomstdagen

Spørgsmål:

Dato: 18-06-2014

Vi skal besøge Kythia i uge 30 og glæder os meget, har aldrig været i Grækenland før. Vi har lejet en ferielejlighed, og regner med selv at finde mad. Nu er vi så i tvivl om vi kan handle ind til morgenmad, når vi ankommer en søndag? Kan vi evt. bestille det? vi skal bo på hotel Marou. Hilsen Ester Nøhr


Svar:

Hej Ester! Vi håber, at I kommer til at synes lige så godt om Grækenland og Kythira, som vi gør. Der er ingen problemer i at handle om søndagen. Vores købmand i Agia Pelagia har åbent alle ugens dage til ganske sent om aftenen. Hvis alt går efter planen, ankommer I til hotellet allerede ved middagstid på ankomstdagen. Hvis I får behov for at tage en tur til øens store supermarked, holder de åbent alle andre dage end søndag. Vi glæder os til at tage i mod jer på Kythira. Mvh. Morten, Primo Tours.

Kaffemaskine på Romantica

Spørgsmål:

Dato: 14-07-2014

har alle værelser på romantica apts. kaffemaskine?


Svar:

Hej Flemming! Der er elkedel på alle værelserne, så man kan koge vand og evt. lave nescafé. En rigtig kaffemaskine kan lånes, men kan være udlånt til andre af Romanticas gæster. Vi glæder os til at se jer i august. Mvh. Morten, Primo Tours.

Blog

Spørgsmål:

Dato: 29-06-2016

Vi står og skal til Kythira om 14 dage og plejer altid lige at læse lidt på bloggen fra guiderne, men kan se at der endnu ikke i år har været nogen indlæg. Hvordan kan det være??


Svar:

Kære Lars, Dejligt at høre, at I følger med herinde! Vi rejseledere denne sæson, Nadia & Pernille, har det første blogindlæg på trapperne. Det kommer til at omhandle vores egen fantastiske modtagelse hernede. Vi er nemlig først for nyligt ankommet til skønne Kythira - forud for vores første flyankomst i morgen, d. 30/6. I kan desuden se med på Instagram, primo_tours, hvor vi hele uge 26 vil diske op med spændende indslag her fra Kythira. Vi glæder os til at vise den smukke ø frem! Mvh. Pernille, Primo Tours Kythira

Wifi på Romantica Hotel

Spørgsmål:

Dato: 04-08-2014

Hej Jeg skal bo på Romantica hotel i uge 34 og vil gerne spørge om der er gratis wi-fi på hotellet. Mvh. Jørgen Hansen


Svar:

Hej Jørgen! Der er gratis trådløs internetforbindelse (wifi) på Romantica Hotel, men netværkets styrke er varierende og fungerer bedst i receptionsområdet. Vi glæder os til at se jer i uge 34. Mvh. Morten, Primo Tours.

Udflugt

Spørgsmål:

Dato: 11-05-2015

Vi ankommer søndag den 17. maj. To personer. Vi vil gerne sikre os, at vi kan deltage i det frokostarrangement, hvor vi selv skal stå i køkkenet. Kan I sige, om det kan lade sig gøre. Venlig hilsen Tove Schriver


Svar:

Hej Tove, Tak fordi I skriver til os hernede, selvfølgelig kan det lade sig gøre - Den græske madlavning glæder vi os specielt til da man får muligheden for at komme rigtig tæt på det græske køkken. Når det er i ankommer hernede har vi et velkomstmøde samme dag, der har i mulighed for at tilmelde jer - og høre mere om øens muligheder. Vi glæder os til at tage imod jer på søndag, med venlig hilsen Peter og Kasper.

scooterleje

Spørgsmål:

Dato: 10-09-2015

Hej Peter og Kasper Kan man leje scooter på Kythira?, Vh Heidi og Jan


Svar:

Hej Heidi og Jan, Ja det kan man godt, dog kræver det, efter de nye regler er kommet, at man på sit kørekort har et scooterbevis som er afmærket med AM (det øverste på det nye kørekort). Dette gælder for de små scootere 50 cc. Ellers kræver det et motorcykelkørekort hvis ikke man har det nye. Selvfølgelig kan man på hvis man har et motorcykelkørekort også leje scootere med større cc. Jeg håber dette besvarede jeres spørgsmål og vi glæder os til at vise jer øen, med venlig hilsen Peter og Kasper.

Cykelhjelme

Spørgsmål:

Dato: 15-09-2014

Hej guider Vi tæller ned til vi skal ned til jer. Vi krydser selvfølgelig fingre for godt vejr og ved godt at sensommeren kan være ustadig. I dag er der kun 27 dage. Vi skal bo på Romantica og det ser rigtig dejligt ud. Vil høre om der er cykelhjelme til cyklerne? Og nu jeg er igang er der mulighed for at se skildpadder på denne årstid. Mvh. Thomas


Svar:

Hej Thomas. Romantica har cykler, som kan lånes gratis, når man bor på Romantica. Men cykelhjelme har de desværre ikke. Hvad angår havskildpadder er det ganske få, som får øje på dem, og man skal være meget heldig for at se dem - men hvem ved? :-) Måske er I de heldige! Vi glæder os meget til at tage i mod jer i oktober. Mvh. Morten, Primo Tours.

Trådløst net

Spørgsmål:

Dato: 15-09-2012

Kære guider. Vi skal gæste jeres dejlige ø i uge 39. jeg vil lige forhøre mig om, der er trådløst netværk i lejlighederne på Romantica ATP's. Jeg ville i så fald medbringe min iPad. hilsen Vibeke Holm


Svar:

Hej Vibeke! Det glæder os at du kommer til vores dejlige ø! :) Der er trådløst net i receptionsområdet på hotellet og ved området omkring poolen på lejlighedsafdelingen. Ligeledes er der masser af gratis internet på caféerne i Agia Pelagia - så tag du bare iPad'en med :) Vi ses snart! Vh Susan, Primo Tours

køleskab på Kythea Resort

Spørgsmål:

Dato: 21-09-2015

Hej Peter og Kasper Vi er igår kommet hjem fra en fantastisk uge på Kythira, boede på KYthea REsort. Vi kan se at andre nu har spurgt om man kan tilvælge køleskab på hotellet( der står i jeres materiale at der ikke er køleskab på værelserne på kythea resort). Vi kan oplyse jer om at vi havde et dejligt køleskab på værelset, så mon ikke der også er på de andre værelser på hotellet også? vh og tak for god ferie og guideservice Jan og heidi


Svar:

Hej Jan og Heidi! vi er super glade for at i har haft en god uge hernede! og tak for de rosende ord! Tusind tak for at i ville hjælpe til med svaret her, det er fordi vi har sat "køleskabet" på som en minibar, dermed ikke sagt at det ikke kan benyttes til andre formål :D med venlig hilsen Peter og Kasper.

Indkøb

Spørgsmål:

Dato: 11-07-2012

Hej Jannik. Vi kommer jo som sagt ned til jer d. 15 - 7. Jeg vil gerne vide om der er markeder, og hvad de handler med. Derudover vil jeg gerne vide om der er noget bl.a. guld der er værd/billigt at købe på Kythira? Kan man købe cigaretter (Marlboro) i nærheden og ved du hvad de koster? Annette


Svar:

Hej med jer! og tak for spørgsmålet. Der findes markeder rundt omkring på Kythira, men de er sjældent fastlagt på én bestemt dag. Hver søndag er der dog et marked i byen Potamos, der ligger ca 7 km fra Agia Pelagia hvor vi bor. Markederne her på øen er generelt meget små - det er mere den hyggelige stemning fra de lokale der er værd at opleve. Der bliver primært solgt lokalvarer, såsom Olie, honning, faturada samt madvarer der er dyrket på øen og nogle traditionelle dekorationer. Der findes en smykkeforretning i hovedstaden på øen med fine smykker. De handler sandsynligvis også guld - priserne skulle være "normale græske". Du kan købe cigaretter, også i mærket Marlboro, få minutters gang fra hotellet. Priserne er omkring 4 - 5 euro, dvs billigere end derhjemme. De kan købes hos byens hyggelige købmand, der faktisk har et ganske stort udvalg af varer. Vi glæder os til en forrygende uge sammen med jer! Mvh Jannik, Primo Tours

Udflugter

Spørgsmål:

Dato: 22-05-2015

Et kort spørgsmål! Kan vi betale udflugterne med dankort?


Svar:

Hej!- Ja udflugterne kan godt betales med visa dankort, det er mere restaurationerne og nogle af butikkerne hvor det er en god idé at have kontanter da de fleste ikke har dankortterminaler hernede. vi glæder os til i kommer herned! med venlig hilsen Peter og Kasper

Lejligheder Romantica Apts.

Spørgsmål:

Dato: 15-09-2015

Kære guider Vi kommer til Kythira den 4.10. Vi var der sidste år og fik tilbudt lejlighed 101. Var så heldig at få den byttet, da den lå et træls sted. Kan I ikke fikse det, så vi kommer til at bo højere oppe. Booking nr. 645630. Vi glæder os til at komme til Kythira igen. Lisbeth og Stig


Svar:

Hej Lisbeth og Stig, Jeg har noteret det. Vi vil gøre vores bedste for at opfylde jeres ønske. Vi glæder os til at se jer. Med venlig hilsen Peter og Kasper.

badesko

Spørgsmål:

Dato: 17-05-2013

Hej :-) vi ankommer d. 2 juni til jeres dejlige ø men vil lige høre om vi kan købe badesko i byen? har før været i en by hvor de ikke var til at opdrive og jeg bader helst med badesko :-)


Svar:

Hej Annelise Det er en god idé at medbringe egne badesko hvis du har nogen liggende. Det er muligt at købe badesko her på øen, men udvalget varierer og de er ikke altid at finde her i Agia Pelagia. Vi glæder os meget til at I kommer og besøger os på vores dejlige ø :) Venlig hilsen Susan, Primo Tours

Teenager og aktiviteter

Spørgsmål:

Dato: 11-06-2012

Hej Overvejer at tage til Kythira, men vores 17-årige synes ikke umiddelbart der ser ud til at være mulighed for andet end strand-daseri. Hvordan er det med eks. tennis, cykeltur mm? - er det en ø for teenageren eller skal vi hellere se på de mere turistede steder? Mvh. familien der er i tvivl...


Svar:

Hej med jer! Jeg synes det er et rigtigt fint og relevant spørgsmål, tak for det, og jeg kan godt forstå I er i tvivl. Jeg kan bedst beskrive Kythira som en fredelig og flot ø, med en skøn natur. Vi vil selvfølgelig være 100% ærlige og sige at øen ikke egner sig til fx at gå i byen eller shoppe og her er ikke mange sportsfaciliteter. Øen vil i hvert fald, i nogens øjne, ikke egne sig til alle Teenagere og børnefamilier. Til gengæld så giver Kythira god mulighed for at tage ud og få sig nogle fantastiske naturoplevelser både på egen hånd, men selvfølgelig også på vores daglige udflugter. Kythira er også for dem der værdsætter det ægte Grækenland, med utroligt venlige tjenere, god græsk mad og traditionel Ø-kultur. (selvfølgelig også lidt strand-daseri!) Hvis i værdsætter nogle af disse ting, så skal i nok få jer en dejlig ferie. I kan også leje cykler hernede – det skal dog siges at der er mange store stigninger her på øen. Uanset hvad i vælger så håber jeg i får en rigtig god ferie og hvis i tager til Kythira så glæder vi os til at se jer! Mvh. Jannik, Primotours

Udflugter/arrangementer

Spørgsmål:

Dato: 19-05-2015

Hejsa. Min mand og jeg kommer til øen søndag den 7/6 sammen med vores forældre og svigerforældre. Kan vi få nogle flere oplysninger om evt. udflugter, da det desværre lader til, at vi ikke kan leje en bil til 6 personer? (har dog set, at der findes en sådan på Active Rent, men den er måske lejet ud allerede?). Vi vil jo gerne rundt på øen, hvilket kan blive svært med offentlig transport. Håber at høre fra jer snarest. Mvh Tina


Svar:

Hej Tina. Tak for dit spørgsmål. Der vil være flere udflugter her på Kythira - det aktuelle program vil I få udleveret ved ankomsten, men jeg kan godt love, at der er lidt for en hver smag - om man er til afslapning, aktivitet eller kultur. Det er en ø der skal opleves. Hvis I ønsker at leje en bil, så kan det godt lade sig gøre, at få en bil til 6 personer, det er noget vi kan finde ud af sammen når I kommer herned. Vi glæader os til at se jer! Med venlig hilsen Peter og Kasper.

Romantica Hotel

Spørgsmål:

Dato: 07-06-2012

Hej! Den pool der hører til Romantica app., ser ikke så stor ud. Kan det passe der ikke er mere end 6-8 stole? Ved I om man kan leje solstole ved den strand der ligger ved hotellet?


Svar:

Hej Allan Poolen ved Romantica er ikke så stor nej, men den er tilgengæld rigtig lækker med sol på. Der er mange af vores gæster der ligeledes benytter sig af stranden som ikke ligger mere end 150 m fra hotellet. Ønsker man en strand med solstole skal man blot yderligere 300 m hen, her ligger der en skøn lille café, Sempre Viva, der har gratis solstole til Primo Tours gæster - kun mod at man køber lidt drikkevarer eller andet i løbet af dagen. 3 km fra Agia Pelagia og i gåafstand, kan man finde en lækker organiseret strand med solstole og parasoller -mod betaling, men her finder du både toiletter, beachbar og volleyballnet også. Et rigtig skønt sted hvor man kan få en hel dag til at gå. Vi håber du kommer ned og besøger os - vejret og øen er fantastisk! Vh Susan, Primo Tours

vedr. leje af bil i 7 dage

Spørgsmål:

Dato: 13-07-2015

Kære Peter og Kasper hvis vi lejer en bil på Kythira, kan vi så leje fra lufthavn og aflevere her igen. Håber I har det godt kh. Marianne


Svar:

Hej Marianne, Tak for dit spørgsmål! Hvis I, allerede bestemmer jer for hjemmefra, at I vil leje en bil - kan det sagtens lade sig gøre at få bilen leveret i lufthaven. I kan selvfølgelig også aflevere den der igen. Håber det var svar på dit spørgsmål. Vi har det rigtig godt og vi glæder os til at se jer. Mange solskins hilsner Peter og Kasper.

Leje af cykler

Spørgsmål:

Dato: 31-05-2012

Hej Jannik og Susan! Al,lerførst tak for dine skønne indlæg om Kythira, du gør os mere og mere spændte på vores tur der ned den 17/6, er der mulighed for at leje cykler og er vejene derned egnede til korte og længere cykelture, og hvad er prisen for evt. cykelleje. De bedste hilsner fra Lene og Poul vi glæder os utrolig meget.


Svar:

Hej Lene og Poul! Tak for de venlige ord :) Vi er rigtig glade for vores lille ø og glæder os meget til at byde jer velkommen hertil. Det er muligt at leje cykler her i Agia Pelagia, det koster 10 Euro pr. dag pr. cykel, cyklen hentes og afleveres ved udlejningsfirmaet. Vejene her i området er meget bakkede og man skal have bentøjet skruet rigtigt på for at cykle - men det kan lade sig gøre hvis viljen er til det :) Mange af vores øvrige gæster har lejet bil, vandret eller taget med på vores spændende udflugter. Jeg er helt sikker på at I nok skal få tiden til at gå med at gå på opdagelse - det egner øen sig nemlig i allerhøjeste grad til! :) Vi ses snart Vh Susan, Primo Tours

Veksel/Hæveautomater

Spørgsmål:

Dato: 30-05-2012

Hej. Kan man veksle/hæve penge i lufthavnen?


Svar:

Hej Henning! Kythira er en charmerende og skøn lille ø -næsten helt uden andre turister end Primo Tours gæster! Lufthavnen er ligesom øen lille og har indtil nu ikke været vant til at servicere andre end indenrigs rutefly. Derfor findes der pt. ingen vekselboder eller hæveautomater i lufthavnen. Vi tilråder derfor at du/I hæver euro hjemmefra. De lokale er vant til at bruge kontanter og der findes derfor kun få butikker eller restauranter der tager imod kreditkort. Den nærmeste hæveautomat fra Agia Pelagia ligger i nabobyen Potamos, ca. 7 km væk. Det er muligt at gå eller tage bil/taxa hertil. Primo Tours tager naturligvis imod kreditkort ved køb af udflugter. Vh Susan, Primo Tours

cykeludlejning og kort materiale til cykel og vandreture

Spørgsmål:

Dato: 18-05-2015

Hej Vi vil gerne leje cykler når vi kommer. Det skal være moutinbikes, i god stand så vi kan cykle alle steder. Super hvis du ved noget om det når vi kommer den 31 maj Vi har gjort det på mange græske øer Vi har set på en hjemme side der hedder Kytherahiking.com med et godt kortmaterial. findes der mon nogen steder hvor de lejer havkajakker ud. Vi skal bo på "Hotel Kytria Resort" Glæder os til en dejlig aktiv ferie


Svar:

Hej! Tusind tak for jeres spørgsmål og det er en rigtig god hjemmeside i har fundet jer. Hjemmesiden bruger google maps rutevejledning og er derfor et rigtig godt kort, når det er i kommer ned til os så får i også et kort med nogle af vandringsruterne på, så det kan helt sikkert også bruges. Med hensyn til cyklerne så stiller hotel Romantica cykler til rådighed som man kan leje, de er ikke af professionel kvalitet dog er de helt fine og kan sagtens bruges til vejene hernede - de koster 5 euro om dagen. Jeg har undersøgt om der skulle være mulighed for at leje havkajakker dog ser det desværre ikke sådan ud, dette synes jeg helt sikkert vi skal snakke noget mere om når i kommer herned, vi glæder os til at tage imod jer d. 31 og jeg vil undersøge dette videre. med venlig hilsen Peter.

Er der dyrt på Kythira?

Spørgsmål:

Dato: 22-05-2012

Vi spekulerede bare på hvordan priserne på øen er? Fx dagligvarer, restaurantpriser, osv.?


Svar:

Hej, Mange tak for jeres spørgsmål. Det er svært helt præcist at fastlægge hvordan prisniveauet er på øen. Dagligvarer som mælkeprodukter, brød og grøntsager kan godt være en smule dyrere end i resten af Grækenland. Dette skyldes at de fleste madvarer skal transporteres til øen fra fastlandet hvilket giver en ekstra bekosning. Til gengæld er det ganske billigt at gå på restaurant her på øen – her er priserne ligesom i resten af Grækenland og en del billigere end hjemme i Danmark. Håber det var svar nok og vi glæder os til at se jer! Mvh. Jannik Primo Tours

Er der nogle gode vandreruter på Kythira?

Spørgsmål:

Dato: 22-05-2012

Min mand og jeg har vandret i bjergene og kløfterne på Kreta igennem mange år og det har vi holdt meget af. Det er første gang vi skal til Kythira og vi er meget spændte, men vi ville gerne høre om der er gode vandremuligheder på øen?


Svar:

Hej, Tak for jeres spørgsmål. Kythira er en fantastisk smuk ø, der virkelig indbyder til nogle gode vandreture. I kan enten gå langs vandet, forbi en masse lækre strande, eller i kan udforske bjergene. Der er mange muligheder her på vores ø! Susan og jeg glæder os til at se jer. Mvh. Jannik Primo Tours

Pris på morgenmad

Spørgsmål:

Dato: 28-09-2015

Billetnr. 650537. 4/10 på Hotel Marou. Der omtalt at man kan købe morgenmad enten en dag eller på ugebasic. Ville blot vide prisen. Venlig hilsen Lillian Andersen


Svar:

Hej Lillian, Tak for dit spørgsmål. På Marou koster morgenmad 8€ per person per dag. Vi glæder os til at se jer på søndag. Med venlig hilsen Kasper og Peter.

Badestrande

Spørgsmål:

Dato: 21-05-2012

Hej, jeg skal til Kythira d. 27/5 sammen med min familie og vi glæder os meget. Jeg kunne godt tænke mig at høre om der ligger nogle badestrande, som er børnevenlige og helst sandstrande?


Svar:

Hej Lone, Tak for dit gode spørgsmål! Her på Kythira ligger der mange gode strande. Der er både sandstrande og stenstrande og de findes hele vejen langs øens kyster og man kan sagtens finde sin helt egen strand hvis man vil være lidt i fred. Vi tilbyder en bådudflugt til den fantastisk smukke strand Elafonissos, der er en sandstrand og særdeles børnevenlig. Vi glæder os til at tage imod jer. Mvh Jannik, Primo Tours, Kythira

STIL DIT SPØRGSMÅL TIL GUIDEN

*: Bedes udfyldt. Du vil modtage en mail når guiden har svaret på dit spørgsmål. Dit spørgsmål og svar vil sammen med dit navn derudover blive offentliggjort her på siden. Din email vil ikke blive vist.