Kreta

Grækenlands største og mest populære ferieø

Info om Kreta

På Kreta kan du få det hele! Små idylliske bugter med krystalklart vand, vidunderlige kilometerlange strande og endda Europas eneste naturlige palmestrand. Her på øen sætter foråret ind allerede i starten af april med en sand eksplosion af farver og dufte fra de vilde blomster og de mange citron-og appelsintræer i blomst.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Kreta:

Villa Platanias
m/All Inclusive

Se hotellet her

 

Grækenland - Kreta

Udflugter på Kreta

Nedenstående er et udvalg af mulige udflugter på Kreta. Udflugtsprogram, indhold og priser kan ændre sig i løbet af sæsonen, og der er ikke alle udflugter, som er mulige i alle uger.
Kig i informationsmappen på hotellet, i dit velkomstmaterialet eller spørg din rejseleder for opdaterede informationer om afgange, tider, priser og betingelser. Alle udflugter er mod gebyr, og nogle udflugter kan være uden dansk rejseleder. Alle udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning.

Tilmelding til udflugterne skal ske til PrimoTours rejseledere på rejsemålet eller via vores Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne kan ikke bestilles online.

I vinens fodspor

Turen går til den lokale og eventyrlige vingård, Manousakis Winery, hvor aftenen byder på en tur ’I Vinens Fodspor’. Først går vi en tur rundt på vingården, og hører den inspirerende historiefortælling om, hvordan stedet blev til. Dernæst får du et indblik i, hvad det kræver at producere lokale, græske vine i særlig høj kvalitet. Kombinationen af den græske hygge og den unikke duft af vintønder, som bare venter på at blive nydt, ender ud i fem forskellige slags vidunderlige vine i ubegrænsede mængder. Aftenen byder også på en lækker aftenmenu i hyggelige og romantiske omgivelser.

Imbros Kløften

Tag med på en dejlig udflugt gennem Imbros Kløften. En vandretur gennem et smukt landskab, hvor du går tæt gennem bjergsider på begge sider. Kløften er otte kilometer lang, og det er en god mulighed for at opleve Kretas smukke landskab. Vi starter dagen med en bustur til kløftens indgang, hvor der vil være mulighed for en lille snack, inden vandreturen begynder. Turen gennem kløften tager 2-3 timer, alt efter tempo, og byder på et varieret terræn omgivet af klipper og natur. Efter vandreturen kører vi til kystbyen, Sfakia, hvor der er tid til at spise frokost og nyde området, før bussen kører tilbage til hotellerne. Vi gør opmærksom på, at turen ikke er for gangbesværede.

Bådtur

Tag med på vores hyggelige bådtur. Vi skal bade, snorkle i det lækre krystalklare vand og nyde den smukke Chania-kyst fra havet. På udflugten sejler vi tæt på den majestætiske og fredet Agii Theodori-ø, hvor den sjældne type ged bor, kaldet en “Kri-Kri-ged”. Der vil være tid til at bade på turen, hvor det er muligt at snorkle blandt fisk, samt se et nedsunket bombefly fra anden verdenskrig. Der er en dansktalende rejseleder med på turen.

Kretas vestlige perler

Tag med på en hyggelig tur til nogle af Kretas vestlige perler. Vi skal blandt andet besøge Gonias Kloster i Kolimbari, som emmer af spændende historie fra tyrkernes tid på øen. Turen går også til den græske olivengård, Biolea, hvor nogle af Europas bedste økologiske olivenolier produceres. Her vil der naturligvis være mulighed for at købe nogle af de gyldne dråber med hjem. Efter besøget på olivenoliefabrikken skal vi besøge verdens ældste oliventræ, Vouves, og det lokale ølbryggeri, Charma, hvor du kan smage deres specialøl i bryggeriets smukke og hyggelige omgivelser.

Spinalonga

Tag med dine danske rejseledere på tur til spedalskhedsøen, Spinalonga. For mindre end 70 år siden fungerede den lille ø som koloni for Grækenlands leprasyge. Fra 1903 til 1957 tvangsflyttede man landets spedalske til øen, hvor de græsk, spedalske levede et nærmest isoleret liv fra omverdenen under svære betingelser og levevilkår. På vejen mod Spinalonga vil der være indlagt et morgenmadsstop. Derefter fortsætter vi turen mod Spinalonga, hvor der vil være rig mulighed for at udforske øen og komme helt tæt på det liv, der for mange af Grækenlands spedalske var virkelighed. Herefter vil der være mulighed for at spise frokost på egen hånd i den smukke havneby, Elounda, nær det azurblå vand, inden turen går hjemad.

Det Kretensiske Liv - Helt tæt på

Kreta byder på mange små, gemte skatte. På Det Kretensiske Liv vil vi vise jer nogle af de steder, som vi mener, er værd at skrive hjem om. Vi besøger først den lokale og enestående kunsthåndværkslandsby, hvor der er mulighed for at købe en lokalproduceret souvenir med hjem. Herefter kører vi til Koumos, som er en smuk og helt unik stenlandsby. Kournassøens klare vand for foden af de hvide bjerge er næste stop, hvor naturen betager os, mens vi nyder omgivelserne fra søbredden eller fra en pedalbåd på søen. Turen går også forbi bjerglandsbyen, Argyroupolis, og avokadokongens butik. Til slut vil der være mulighed for at spise en frokost ved byens magiske vandfald.

Byvandring i Chania

Chania er en fantastisk flot og yderst interessant by, hvor du kan opleve mange, gemte og kendte seværdigheder. Lad den lokale guide vise rundt i de små, snoede gader og hør lokale anekdoter om byens skabelse og historie, imens du kan nyde den fantastiske stemning og arkitektur, som er helt unik for Chania. Turen starter ved toppen af Halidon Gaden, som er begyndelsen på den gamle bydel, hvor rejselederen og den lokale guide vil byde dig velkommen. Det er muligt at hoppe på bybussen mod Chania fra dit nærmeste busstoppested og stå af ved endestationen. Halidon Gaden finder du ved at gå modsat busterminalen og fortsætte forbi 1866-pladsen, og her starter gåturen rundt i byen.

Elafonissi

Har du lyst til at opleve en af Europas smukkeste sandstrande? Så er turen til Elafonissi lige noget for dig. Turen begynder fra morgenstunden, og ved ankomst til Elafonissi stranden får du tid til afslapning og badning. På stranden vil der være mulighed for at leje liggestole, købe frokost og drikkevarer. Derudover sørger vores rejseledere for at tage strandspil med. Vi håber, at du har lyst til at komme med på en hyggelig stranddag.

Velkomstmiddag

Kom med til en hyggelig aften med en fælles middag i selskab med dine rejseledere. Aftenen vil foregå på en restaurant, som serverer god, græsk mad i autentiske omgivelser. Til middagen vil I lære de andre gæster bedre at kende og komme ind på livet af jeres rejseledere. Under middagen vil rejselederne stå for underholdning, som vil bringe smilet frem. Når middagen er slut, er I naturligvis velkommen til at blive hængende, så længe I ønsker. Vi glæder os til at dele denne oplevelse med jer. Vi gør opmærksom på, at drikkevarer ikke er inkluderet. Aftenen foregår udenfor, hvorfor vi anbefaler at tage en trøje med til eventuelle kølige aftener.

Samaria Kløften

Tag med på udflugt gennem Europas længste kløft, Samaria Kløften. En 16 km lang vandretur, hvor du kan opleve øens imponerende natur og spektakulære udsigtspunkter på nærmeste hånd. På turen passerer du blandt andet ’Jernporten’, som er en tre meter bred og 100 meter høj passage. Vi gør opmærksom på, at turen er meget fysisk krævende. Terrænet er ujævnt, og underlaget er skiftende. Indgangen til kløften er i ca. 1.250 højdemeter. Det vil sige, at turen er nedadgående mod den lille hyggelige by, Agia Roumeli, som vi efter kløftens slutning skal sejle fra med en færge. Udflugten anbefales ikke til gæster med diverse skavanker, som forårsager risici ved deltagelse. I forbindelse med tilmelding til udflugten skal der underskrives en udflugtserklæring. Turen er i selskab med flere dansktalende rejseledere, som hjælper med sikkerheden i kløften, og agerer som for- og bagtrop. Vi glæder os til en fantastisk udflugtsdag gennem Kretas smukkeste national park.

Smagen af Kreta

Vi besøger to søstre, der ejer et økologisk og miljøvenligt firma, som producerer sæber og cremer. Til produktionen bruger søstrene olivenolie fra olivengården, Biolea, som vi også lægger vejen forbi. På turen passerer vi også Kretas ældste oliventræ, der er så stort, at man kan kravle ind i det. Afslutningsvis kører vi ud på den mest charmerende vingård, ejet af Mr. Manousakis. Her får vi en lille rundvisning på gården, hvor vi skal høre om, samt smage på nogle af Kretas fineste vine.

Det lokale Kreta

Kreta byder på mange forskellige naturområder. På Det Lokale Kreta vil vi vise jer nogle af de steder, som vi mener, er værd at skrive hjem om. Vi starter med at tage til Koumos, en lille fin stenlandsby, som er bygget igennem 15 år. Her kan der også opdages finurlige og sjove former alle steder. Efterfølgende kører vi til et af de mest betydningsfulde klostre på hele øen, Arkadi klosteret. Derefter går turen videre til Rethymnon, en af de store byer på øen. Her er der tid på egen hånd til både at opleve byen, tage en dukkert på den dejlige strand og nyde en frokost lige, hvor man selv lyster.
Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.   Læs mere
Kun nødvendige cookies
Accepter alle cookies