Asterion Suites & Spa er et moderne og sofistikeret voksenhotel (+16) lavet i respekt for de lokale traditioner og området omkring. Hotellet er en ideel base for dig, der gerne vil gå på opdagelse på den skønne græske ø. Du får en fantastisk service, hvor fokus er på dig som gæst, så du kan komme helt ned i gear oplade batterierne.
Læs mereAsterion Suites & Spa er et moderne og sofistikeret voksenhotel (+16) lavet i respekt for de lokale traditioner og området omkring. Hotellet er en ideel base for dig, der gerne vil gå på opdagelse på den skønne græske ø. Du får en fantastisk service, hvor fokus er på dig som gæst, så du kan komme helt ned i gear oplade batterierne.
Beliggenhed
Asterion Suites & Spa har en skøn beliggenhed lige ned til stranden i Pyrgos. Her er alle forudsætninger for at komme helt ned i gear i de rolige og uspolerede omgivelser. Ca. 5 km fra hotellet, ligger den livlige ferieby Platanias, hvor der er et stort udvalg af restauranter, tavernaer og butikker, og indenfor bare 18 km har du Kretas vestlige hovedstad, Chania, som er øens andenstørste by med mange seværdigheder. Fra hotellet er der ca. 35 km til Chania lufthavn.
Faciliteter
Hotellet byder på et rigtig fint udvalg af faciliteter med hyggeligt poolområde, hvor der findes både liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Ved poolområdet finder du også poolbaren, som ligger smukt placeret med havudsigt og som tilbyder a la carte menu med mulighed for at købe en dejlig frokost og kølige forfriskninger. Hotellet byder desuden på hele to restauranter, hvor man i hovedrestauranten nyder den inkluderede morgenmad fra buffet. Der findes også a la carte restaurant hvor man kan købe aftensmaden. I hotellet lobby findes desuden et hyggeligt barområde, hvor der kan nydes diverse snacks og drikkevarer. Udover døgnåben reception har hotellet også et lækkert spaområde med mulighed for diverse wellnessbehandlinger (mod gebyr) samt et moderne fitnessrum. Vil du gerne ud at opleve området omkring, findes der desuden mulighed for at leje cykel på hotellet.
Værelser
Man bor i flotte værelser med moderne møblement og plads til mellem 2 og 4 personer. Indretningen kan variere fra værelse til værelse. Alle værelser indeholder balkon/terrasse, hårtørrer, TV, telefon, aircondition, safetyboks, minibar, Nespressomaskine til kaffe samt te og gratis WiFi forbindelse. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og at udfald kan forekomme. Der er også en trådløs højtaler på alle værelser og room service mod gebyr.
Superior dobbeltværelse (2 pers.)
De lækre superior dobbeltværelser til to personer er mellem 30-32 m2 og indeholder en dobbeltseng.
Deluxe suite (2-4 pers.)
Når du bor på deluxe suites er der plads til op til fire personer. Værelserne er 40-42 m2 og har en dobbeltseng samt ekstra opredninger på sofaseng. Der er mulighed for at tilvælge skrå havudsigt.
2-værelses lejlighed m. swim up pool (2-3 pers.) Havudsigt
De store 2-værelses lejligheder med swim up pool har plads til op til tre personer med opredning i lækker dobbeltseng samt på sofaseng. Værelserne er 40 m2 og dybden i poolen udenfor værelset er 1,3 meter.
2-værleses lejlighed m. privat pool (2-3 pers.)
En 2-værelses lejlighed med privat pool indeholder en dobbeltseng samt mulighed for ekstra opredning på sofaseng. Værelserne er 40-42 m2, og den private pool har en dybde på 1,2 meter.
Pension
Opholdet er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets hovedrestaurant. Det er muligt at tilkøbe halvpension for 2.200 kr. pr. person pr. uge.
Halvpension inkluderer morgenmad og aftensmad, som nydes fra buffet i hotellets hovedrestaurant.
Matter Main Restaurant: kl. 07.30-22.30
Drikkevarer i poolbar: kl. 10.00-00.30
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 14.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2025
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Anbefalede hoteller til dig