Luk Vindue
Billede 1 af 49

Populært hotel med havudsigt fra poolområdet

Panorama Hotel er et suverænt 4-stjernet hotel med en høj beliggenhed og en enestående udsigt over det smukke hav fra poolområdet. Man mærker straks, at der ikke er gået på kompromis med noget på dette dejlige hotel, som har en stor skare af stamgæster.

Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotel
  • Afstand til strand 50m
  • Antal værelser 199
  • Afstand til centrum 5000m
  • Etager 3
  • Afstand til indkøb m
  • Elevator Ja
  • Afstand til lufthavnen 20 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 3
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Ja
  • Mini Marked Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Ja
  • Balkon/terrasse Ja
  • Wellness Ja
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

Panorama Hotel m/All Inclusive

Populært hotel med havudsigt fra poolområdet

Populært hotel med havudsigt fra poolområdet


Panorama Hotel er et eftertragtet 4-stjernet hotel med en høj beliggenhed, som giver en enestående udsigt over det smukke hav fra poolområdet. Man mærker straks, at der ikke er gået på kompromis med noget på dette dejlige hotel, som har en stor skare af stamgæster. Den skønne solterrasse er helt unik med store swimmingpools, liggestole, parasoller og en fremragende havudsigt. På hotellet findes en hyggelig lobby med reception og opholdsområde, flere barer og restauranter med indendørs- og udendørs betjening. Overalt er der dejlige opholdsområder samt flotte udenomsarealer med palmer og blomster. Der findes flere forskellige  poolområder på hotellet. Ved indkvartering i dobbelt- eller familieværelse kan man frit benytte det største poolområde ved hovedbygningen. De øvrige poolområder er forbeholdt Executive Wing værelserne, som der kan forespørges på mod et ekstra gebyr pr. person.

Beliggenhed

Hotel Panorama er beliggende i Kalamaki i rolige omgivelser og alligevel tæt på stranden i Agia Marina og seværdighederne i Chania. Panorama. Hotellet har egen gangbro til den lille, private strand ved hotellet. Stranden har stenbund, og arealet ned til vandet er et græsstykke med gratis liggestole. Cirka 800 m fra hotellet findes de fineste sandstrande i området omkring Agia Marina.

Ved indkørslen til hotellet er et busstoppested, så man nemt og hurtigt kan komme rundt i lokalområdet. For dårligt gående gøres der opmærksom på, at det sidste stykke op til Hotel Panorama er en stejl bakke. På selve hotellet findes der ramper overalt.

Faciliteter

Panorama Hotel byder på mange faciliteter såsom fitness, tennisbane, bordtennis og billard. Desuden kan sauna, massage og frisør bookes mod betaling. Der er gratis Wi-Fi i receptionsområdet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan være varierende, og udfald kan forekomme. Der findes mindre internetcafé i receptionsområdet. I skolernes sommerferie vil der i løbet af dagen og aftenen være underholdning for store og små. For børnene er der et legeområde med en mindre legeplads. Gratis udlån af poolhåndklæder.

Værelser

Man bor på fine dobbeltværelser med bad/toilet, telefon, TV, føntørrer, minibar(på forespørgsel), aircondition, safetyboks (mod gebyr) og balkon med bord og stole. Mod tillæg er det muligt at få et dobbeltværelse til enebrug. Mulighed for lån af børneseng. Der må max være 3 personer pr. værelse inkl. eventuelle børn under 2 år.

Værelser i ”Executive Wing”

I ”Executive Wing” findes der superior værelser med havudsigt og direkte adgang til pool fra terrassen. Her udover findes der Superior værelser med havudsigt, som ligger lige over værelserne med direkte adgang til pool eller til højre for disse. Superior værelser kan benytte den ekstra pool i nederste område af komplekset. Superior er udelukkende for voksne (+16 år).

Pension

Opholdet er med All Inclusive. Dvs. morgenmad, frokost og aftensmad, som serveres fra varieret buffet i hotellets restaurant.
Alle drikkevarer er lokale og kan indtages i tidsrummet kl. 10.00-00.00. I løbet af dagen er der desuden mulighed for diverse snacks og is.

Morgenmaden serveres i tidsrummet kl. 7.30-10.00 og byder blandt andet på amerikansk morgenmad, græske, traditionelle retter samt anden sund og varieret morgenmad.
Frokost serveres i tidsrummet kl. 12.30-14.30 fra buffet med et stort udvalg af kolde, lune, internationale og lokale retter.
Aftensmaden serveres i tidsrummet kl. 18.30-21.00 fra buffet med speciel menu for børnene.

Der er en såkaldt ’Light’ dress-code i restauranten på hotellet, hvilket betyder, at de ikke tillader badetøj, bar mave, klipklapper, soltoppe og lignende. Lange bukser til mænd er velset til aftensmåltidet, men ikke et krav.
For rejsende i større grupper gør vi opmærksom på, at restauranten altid gerne forsøger at sammensætte borde til hele gruppen. Dette kan dog ikke garanteres på forhånd. Ligeledes anmoder restauranten om, at man af pladshensyn ved større grupper ikke sidder i restauranten i hele spiseperioden.

Sen ankomst til hotellet:

All Inclusive - her er der på ankomstdagen drikkevarer indtil ovenstående tidspunkt.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.


Næste >