Moderne 4-stjernet hotel beliggende i feriebyen Agia Marina med kort afstand til den børnevenlige sandstrand og gåafstand til lokalt centrum.
Læs mereIolida Beach Hotel er et moderne 4 stjernet hotel beliggende i feriebyen Agia Marina. Hotellet er pænt indrettet i enkel og elegant stil og består af to bygninger der er forbundet af en glasbro og som giver nem adgang til alle hotellets faciliteter. Hotellet har to indbydende solterrasser med komfortable liggestole samt parasoller, hvor man kan ligge og nyde solen, eller tage en forfriskende dukkert i en af de to pools.
Beliggenhed
Hotellet ligger i det hyggelige ferieområde Agia Marina med kort afstand til den børnevenlige sandstrand og gåafstand til lokalt centrum. Her finder man flere gode spisesteder, indkøbsmuligheder og små butikker. Ønsker man at besøge den gamle venezianske hovedstad Chania, kan man fra hovedgaden tage med lokalbussen, som kører imellem feriebyerne på vestkysten ind til Chania flere gange i timen.
Faciliteter
Hotellet har to pools og tilbyder udlejning af poolhåndklæder mod gebyr. Ønsker man at holde sig i form under sin ferie, kan man benytte hotellets fitnessrum, og for hotellets mindste gæster er der både børnepool samt legeplads til rådighed. Hotellets reception har åben 24 timer i døgnet, og der tilbydes desuden gratis trådløst WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning og at udfald kan forekomme. Vores gæster indlogeres i anneksbygningen "Star", men alle faciliteter i hovedbygningen, som er beliggende ved stranden, kan frit benyttes.
Lejligheder
På Iolida Beach Hotel bor man i pæne et eller toværelses lejligheder, hvor det er muligt at tilvælge havudsigt. Alle værelser er indrettet med balkon/terrasse, aircondition, safetyboks (mod gebyr), telefon, TV, køkkenniche, køleskab, elkedel, kaffemaskine, bad/toilet, hårtørrer samt gratis WiFi.
Pension
Dit ophold på Iolida Beach Hotel er med All Inclusive, som inkluderer alle dagens måltider samt frie lokale drikkevarer. Måltiderne serveres fra hotellets buffetrestaurant, og du kan se frem til både lokale samt internationalt kendte retter. Der er desuden en strandbar snacks og drikkevarer samt et udvalg af mad fra buffet.
Morgenmad | 07:30 - 10:00 |
Frokost | 12:30 - 14:30 |
Snacks | 15:00 - 18:00 |
Is | 07:30 - 23:00 |
Aftensmad | 18:30 - 21:00 |
Drikkevarer | 10:30 - 23:00 |
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Anbefalede hoteller til dig