Hyggeligt lejlighedshotel direkte ved stranden i Agia Marina med central beliggenhed tæt på tavernaer og caféer. Skøn solterrasse med pool og børnepool. Ideelt for afslapning og strandliv.
Læs mereBeliggenhed
Georgina Studios & Apartments har en attraktiv beliggenhed direkte ved den skønne strand i Agia Marina, hvor solstole kan lejes mod gebyr. Hotellet har samtidig en dejlig central beliggenhed i gåafstand til massevis af hyggelige, lokale tavernaer og caféer. I området omkring er der desuden forskellige aktiviteter, såsom et græsk diskotek og strandbar, hvorfor der i højsæson kan forekomme støj i dag- og nattetimerne. Vi anbefaler derfor, at man ikke sover med terrassedøren åben for at undgå unødig støj.Faciliteter
Georgina Studios & Apartments byder på få, men fine faciliteter. Hotellet har et hyggeligt poolområde med pool og skøn udsigt til havet. Det er muligt at leje poolhåndklæder mod et mindre gebyr. På hotellet findes desuden reception og gratis WiFi. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan have varierende dækning, og at udfald kan forekomme.Lejligheder
På Georgina Studios & Apartments indkvarteres man i pæne 1- eller 2-værelses lejligheder. Alle lejligheder er indrettet med køkkenniche med køleskab, kogeplader og mindre udvalg af service. Alle lejligheder har desuden balkon/terrasse, badeværelse, føntørrer, aircondition (mod gebyr), safetybox (mod gebyr) samt satellit TV. 1-værelses lejligheder består af ét rum med soveplads til alle.Pension
Opholdet er uden pension.
Check-ud fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.Anbefalede hoteller til dig