Familievenligt hotel med mange faciliteter, pools, vandrutsjebaner og nær strand. Perfekt til en aktiv og afslappende ferie.
Læs mereBeliggenhed
Faciliteter
Hotellet byder på et stort udvalg af faciliteter med aktiviteter for både store og små. Hotellet har en hyggelig solterrasse med flere pools, børnepool, vandrutsjebaner og tilhørende liggestole og parasoller. På sandstranden 300 meter fra hotellet findes også liggestole og parasoller mod gebyr. Vær opmærksom på at pool- og strandhåndklæder skal medbringes hjemmefra.
Ønsker du at være aktiv på ferien, har hotellet et stort udvalg af aktivitetsmuligheder med bl.a. fitness rum både inde- og udendørs, aerobics hold, vandgymnastik, masser af vandsports muligheder, beach volley, petanque, mini fodbold, padle tennis, tennis, bordtennis, bueskydning, shuffelball, legeplads samt cykelleje. Er du til selvforkælelse, kan du benytte dig af faciliteterne i hotellets wellnessområde med sauna og dampbad, hvor det mod gebyr er muligt at tilkøbe diverse wellnessbehandlinger. Om aftenen er der også forskellig underholdning på italiensk/tysk og engelsk. Hotellet tilbyder desuden gratis trådløs internetforbindelse (Wi-Fi) på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Italien kan variere, og at udfald kan forekomme.
Værelser
Dobbeltværelse (2 pers.) er indrettet med dobbeltseng.
Superior dobbeltværelse (2 pers.) er indrettet med dobbeltseng.
Tresengsværelse (3 pers.) er indrettet med dobbeltseng samt opredning.
Tresengsværelse Superior (3 pers.) er indrettet med dobbeltseng samt opredning.
Komfort værelse (3 pers. + 1 barn) er indrettet med dobbeltseng samt opredning.
Deluxe værelse (3 pers. + 1 barn) er indrettet med dobbeltseng samt opredning.
Familieværelser (3 pers. + 3 børn) er opdelt med to soverum med gennemgang til bad og toilet.
Superior Familieværelse (3 pers. + 3 børn) er opdelt med to soverum med gennemgang til bad og toilet.
Opholdet på Falkensteiner Calabria er med All Inclusive, som inkluderer morgen-, middag- og aftensmad samt et udvalg af drikkevarer. Måltiderne indtages fra buffet i hotellets hovedrestaurant.
Morgenmad: kl. 07:00 - 10:00
Frokost: kl. 12:30 - 14:30
Aftensmad: kl. 19:30 - 21:30
Drikkevarer og is: kl. 10.00 – 00.00
Drikkevarer inkluderer et varieret udvalg af lokal spiritus, sodavand/mineralvand, juice, øl, cocktails, te og husets vin – alle serveres i glas. Drikkevarer uden for det angivne tidsrum er mod egenbetaling.
Ind – og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades kl 10.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Italien
De lokale myndigheder i Italien har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med år 2011. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in/afrejse enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. person pr. nat varierer fra € 2,5. Bemærk at dette er Primo Tours uvedkommende og evt. prisændringer kan forekomme.
Anbefalede hoteller til dig