Med sin dejlige beliggenhed i Puerto Ricos er Morasol Suites et eftertragtet lejlighedshotel. Her bor du i første parket til den livlige lystbådehavn og i kort gåafstand til den populære sandstrand.
Læs mereMed sin dejlige beliggenhed på Puerto Ricos mest solrige side, er Morasol Suites et eftertragtet lejlighedshotel. Her bor du i første parket til den livlige lystbådehavn og i kort gåafstand til den populære sandstrand. Fra hotellets solterrasse kan du nyde udsigten til de omkringliggende bjerge og betragte de mange sejlbåde, der ligger til kaj i havnen.
Beliggenhed
Puerto Rico er, takket være sin store solsikkerhed, det foretrukne ferieområde på Gran Canaria for mange danskere. På Morasol får du bedste beliggenhed lige ved havet og med alle byens faciliteter indenfor gåafstand.
Lystbådehavnen ligger lige udenfor hoteldøren, kun adskilt af havnens parkeringsfaciliteter, så der er rig mulighed for at slentre en tur langs kajen og mærke den gode stemning fra de mange lystsejlere.
Strandtasken skal ikke bæres langt, for kun 500 m. fra hotellet ligger Puerto Ricos skønne sandstrand, hvor der er mulighed for at leje parasoller og solstole, ligesom der er forskellige tilbud af vandsportsaktiviteter. Omkring stranden og centrum findes et bredt udvalg af restauranter og cafeer, som frister det sultne feriehjerte med alt fra tapas og andre spanske specialiteter til internationale retter.
Til fods er der ca. 20 minutters gang til byens udendørs indkøbscenter, hvor de shoppelystne kan gå på jagt efter gode tilbud i de mange butikker, parfumerier og souvenirshops.
Da Morasol Suites ligger direkte ved kystvejen, må summen fra trafikken påregnes.
Faciliteter
Fra hotellets solterrasse kan du betragte livet omkring lystbådehavnen. Ved swimmingpoolen står solsenge og parasoller til fri afbenyttelse, og trænger du til en solpause, serverer poolbaren kølige forfriskninger og lette retter. Swimmingpoolen er tempereret i vinterhalvåret til ca. 24 grader. Til de mindste gæster er der en lille børnepool. På den dejlige tagterrasse findes solstole og udendørs jacuzzi til fri afbenyttelse.Værelser
På Morasol Suites bor du i dejlige, lyse 1- eller 2-værelses lejligheder. Hotellet blev renoveret i 2019 og fremstår i lys og moderne stil. Alle lejligheder er indrettet med køkkenniche, køleskab, brødrister, microovn, kaffemaskine, elkedel, gratis aircondition, TV og gratis WiFi. Det er muligt at leje safetyboks (3 € pr. dag) . Alle lejligheder har balkon eller terrasse samt badeværelse med føntørrer og bruser eller badekar.Pension
Opholdet er uden forplejning. Der er mulighed for at tilkøbe morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant i tidsrummet kl. 8.00 - 10.30
Tilkøb af morgenmad 7 dage
Voksne kr. 900,-/børn (9-11 år) kr. 450,-
Ind- og udtjekning
Check-in kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.
>