Sea Star Beau Rivage m/All Inclusive

Luk Vindue
Billede 1 af 22

Privat sandstrand og udsigt til Det Røde Hav

Med hotellets fantastiske beliggenhed direkte ved Det Røde Hav, privat strandafsnit, flere swimmingpools, gode faciliteter og kort afstand til Hurghadas gamle bydel, kombineres strandliv og kulturelle oplevelser på optimal vis. 

Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotel
  • Afstand til strand 0m
  • Antal værelser 293
  • Afstand til centrum 2000m
  • Etager 5
  • Afstand til indkøb 2000m
  • Elevator Ja
  • Afstand til lufthavnen 12 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 2
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Ja
  • Mini Marked Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Ja
  • Balkon/terrasse Ja
  • Wellness Ja
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

Sea Star Beau Rivage m/All Inclusive

Privat sandstrand og udsigt til Det Røde Hav

Det ideelle hotel for både familier og par, som ønsker en afslappende ferie krydret med underholdning og aktiviteter. Med hotellets fantastiske beliggenhed direkte ved Det Røde Hav, privat strandafsnit, flere swimmingpools, gode faciliteter og kort afstand til Hurghadas gamle bydel, kombineres både strandliv og kulturelle oplevelser på optimal vis. 

Beliggenhed
Det skønne hotel er beliggende direkte ved strandkanten, hvilket giver en spektakulær udsigt ud over Det Røde Hav, nærmest uanset hvor du befinder dig på hotellet. Den gode placering ved vandkanten betyder også, at du som gæst på hotellet gratis kan benytte den private sand-strand. 

Hotellet ligger blot 12 km fra lufthavnen, og bevæger du dig 2 km ind til centrum af El-Dahar, som er Hurghadas gamle bydel, kan du gå på opdagelse i byens mest autentiske restauranter og butikker. Her finder du også det traditionelle, egyptiske marked, som er fyldt med butikker, der bl.a. sælger læder, kobber, papyrus, krydderier og shisha-rør. 

Er du til opdagelse til vands, kan du blot 50 meter fra vandkanten udforske det smukke, farverige koralrev med snorkel og dykkermaske. 

Faciliteter
Ved hotellets solterrasse finder du to swimmingpools, hvor den ene er tempereret i vinterhalvåret fra november måned. Ved poolområdet kan du benytte de dertilhørende liggestole, parasoller og håndklæder gratis. Der er integreret børnepool for enden af den swimmingpool, som ikke er tempereret i vinterhalvåret, så den kan være kølig, særligt i morgentimerne. 

Som gæst på hotellet har du hotellets 300 m. lange, privat strandafsnit tilgængelig, og også her er både liggestole, parasoller og håndklæder gratis.  

På hotellet vil du opleve et væld af aktiviteter for enhver smag. Her kan du spille bordtennis eller volleybane, nyde en aften på hotellets diskotek eller benytte dig af tilbud som fx vandpolo og danseundervisning og mange andre aktiviteter, som animationsteamet dagligt har på programmet. Du kan også koble af med et billard eller minigolf mod betaling, eller der er mulighed for pleje krop og sjæl i hotellets fitnessrum og sauna, som ligeledes er mod betaling.

Der vil være varierende underholdningsshows om aftenen, og hotellet huser også en Beauty Salon, hvor du kan booke tid, hvis du trænger til en opfriskning (mod gebyr). Drømmer du om at opleve koraller og farverige fisk, tilbyder dykkercenteret Twin Dolphins dig fantastiske undervandsoplevelser mod betaling.  

WiFi på hotellet er mod betaling (ca. 13$ pr. uge). Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Egypten kan variere, og udfald kan forekomme.  

I hotellets reception finder du to elevatorer, én til hver fløj af hotellet, som du som gæst frit kan benytte dig af. For gangbesværede findes ligeledes en rampe foran hotellets indgang samt en rampe fra stueetage til poolområde. 

Aktiviteter for børn
Hotellet er familievenligt, og der bliver taget kærligt hånd om de små i hotellets Mini Club, hvor børn fra 4-14 år dagligt kan deltage i aktiviteter. Børnene er derudover velkomne til hotellets Mini-Disco om aftenen med start fra kl. 20:30. Er det tid til en pause fra solens stråler, har børn adgang til en gratis is i isbaren i den italienske restaurant mellem kl. 12-17.  

Værelser
På Sea Star Beau Rivage bor du på moderne og velindrettede dobbeltværelser indrettet med en dobbeltseng, badeværelse samt balkon eller terrasse og badeværelse. På værelset er der aircondition, elkedel, hårtørrer, TV, telefon, minibar (mod betaling) og gratis safety boks.

Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvor alle måltider, snacks og et udvalg af drikkevarer er inkluderet i opholdet. Måltiderne nydes i hotellets buffetrestaurant, ’’El Khayam’’. Ønsker du at udforske en af hotellets andre to restauranter, er dette mod betaling.  

All Inclusive drikkevarer omfatter et bredt udvalg af lokale mærker af alkoholiske og non-alkoholiske drikke som sodavand, juice, øl, kaffe, te, drinks og vin. 

Dresscode: Der er en lettere dresscode i hotellets restaurant. Det betyder, at man ikke må komme i badetøj eller joggingtøj, men almindelig t-shirts og shorts er accepteret.  

Hotellet råder derudover over 5 forskellige barer inklusiv poolbaren.  

El Khayam: Buffetrestaurant
Morgenmad kl. 07-10 (sen morgenmad kl. 10:30-11:30)
Frokost kl. 13-15
Aftensmad kl. 19-22 (sen aftensmad kl. 23-01) 

 La Nonna: Italiensk restaurant, a la carte 
Aftensmad kl. 18:30 – 21:30 (betaling)
*På denne restaurant kan du spise én gang under dit ophold gratis. Husk at bestille bord. 

Ind- og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Vigtigt - Visum til Hurghada
Visum er ikke inkluderet i rejsens pris, men det er nemt at anskaffe sig. Det er den rejsendes eget ansvar at have de gyldige rejsedokumenter.

Det er muligt at købe visum igennem Primo Tours, sådan at du får det udleveret af en repræsentant fra Primo Tours ved ankomst til Hurghada. Ved køb af det, bekræfter du have gyldigt pas fra et EU-land eller Norge og at det er gyldigt minimum 6 måneder efter din indrejse-dato. Turistvisummet er gyldigt i 30 dage og giver adgang til hele Egypten.
OBS. det er ikke muligt at tilkøbe hjemmefra til børn under 2 år. Dette kan købes ved ankomst til Hurgharda hos Primo Tours’ repræsentant.

Har du pas fra et EU-land, skandinavisk land eller Nordamerika, skal du blot sørge for at medbringe dit pas på rejsen. Det er vigtigt at dit pas er gyldigt mindst 6 måneder efter din hjemrejsedato.

 
 
Næste >