Klager / Reklamationer

  • Primo Tours A/S bestræber sig altid på at levere en god ferieoplevelse, men skulle der være ting som ikke er i orden, bedes du omgående henvende dig til din Primo Tours rejseleder, som vil forsøge at udbedre uregelmæssigheder af enhver art, så snart de er orienteret herom.
  • Ved uregelmæssigheder og mangler, som ikke er blevet udbedret tilfredsstillende på rejsemålet, bedes du få en skriftlig bekræftelse af rejselederen.

Reklamationer efter endt ferie skal være Primo Tours i hænde hurtigst muligt efter hjemkomst på kundeservice@primotours.dk. Henvendelser derefter besvares aikke. Der kan forekomme en behandlingstid på op til 4 uger. Anfør venligst rejsens bookingnummer.

Vi gør opmærksom på, at der ikke modtages reklamationer på uspecificerede rejser. 
Der modtages ej heller reklamationer på det grundlag, at andre har fået bedre værelser, eller at andre har betalt en anden pris for samme rejse. 

Såfremt der ved en reklamation ikke opnås enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet for en uvildig rådgivning.

Pakkerejse-Ankenævnet
Haldor Topsøes Allé 1 st, bygning 91
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45461100
www.pakkerejseankenaevnet.dk

Der kan hos Pakkerejse-Ankenævnet forekomme en behandlingstid på op til 6 måneder.

Hvis der er ikke opnås enighed ved en reklamation, hvor der kun er tale om rene flybilletter, henvises til Forbrugerklagenævnet. Læs mere her

Flyforsinkelser

Har du købt en sammensat pakkerejse hos os (fly + indkvartering), og skulle du mod forventning opleve en flyforsinkelse på udrejsen til rejsemålet, vil du have krav på kompensation ud fra den ferietid du har mistet jævnfør pakkerejseloven. Som flypassager, kan du udover ”Lov om Pakkerejser”, også have krav på kompensation og/eller refusion i henhold til flypassagerers rettigheder under EU-forordning 261.

Din rejse er omfattet af EU-forordning 261, såfremt:

  • Du rejste fra en lufthavn i EU eller ankom til EU med et EU-flyselskab
  • Du ankom til dit rejsemål mindst 3 timer forsinket (Gælder ikke, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder som uvejr, strejke eller fabrikationsfejl på flyet).

Vi må som rejsebureau ikke håndtere henvendelser angående EU-forordning 261. Du skal søge om kompensation og/eller refusion efter EU-forordning 261 direkte til flyselskabet.

Vi gør opmærksom på, at du først kan søge om dette, når du er ankommet på rejsemålet, samt længden på og årsagen til forsinkelsen er kendt. Flyselskabet har ret til at fratrække den eventuelle kompensation, som du har modtaget fra os, i forbindelse med flyforsinkelsen.

Du kan læse mere om EU-forordning 261 og dine rettigheder her: www.flypassager.dk

Direkte henvendelse til flyselskabet

Airseven: fly@airseven.dk

www.airseven.dk/fly

Jettime: eu261service@jettime.com

www.jettime.com