Primo Tours sommernyhed: En klassiker med det hele
Alcudia er for mange synonym med Mallorca og badeferie. Både turistbyen og øen rummer dog meget mere.
11 kilometer af den lækreste sandstrand. Det er ikke til at komme udenom. Selvfølgelig er legepladsen i vandkanten for børn og voksne det helt store trækplaster i Alcudia. Den er grunden til, at charterferie og Mallorca for rigtigt mange hænger uløseligt sammen med turistbyen, og den leverer såmænd også bare hver gang, når du går efter sand, vand og sol på ferien.
- Du går aldrig fejl af Alcudia, som for rigtigt mange rejsende er synonym med Mallorca. Du skal ikke længere væk end den gamle del af Alcudia med borgmuren, før du finder noget af det lidt mere autentiske og charmerende med hyggelige pladser. Allerede her har du en fremragende udsigt udover vandet. Det finder du også lige i nærheden på en af Mallorcas allerbedste golfbaner, Club de Golf Alcanada. På halvdelen af banen går du med udsigt til bjergene, mens du på den sidste halvdel ser udover vandet, forklarer salgschef hos Primo Tours, Kjeld Gadegaard, som nærmest ikke har tal på, hvor mange gange, han har været på Mallorca og i Alcudia.
- Det er jo en klassiker, men alligevel er der mange, som ikke ved, hvor meget der er lige i nærheden. Det er et oplagt udgangspunkt til cykelferie, fordi du starter i et fladt område, men har kun få kilometer til bjergene. I havnen finder du det flotte yachtområde, hvor der er masser af restauranter, hvor du kan sidde med tæerne i sandet. Hvis du rigtigt skal spise spansk mad, så er der et sted som Bodegas d’es Port, hvor du kan mæske dig i store oksemørbradsbøffer og tapas.
Udforsk hele øen
Allerede i gåafstand fra Alcudia finder du de første små toppe, som er velegnede til vandring, og som giver dig mulighed for at se byen lidt fra oven. Men der er ingen grund til at begrænse eventyret her. Mallorca er tilpas stor til at have sine forskelligheder, men heller ikke større, end at du relativt nemt kan komme frem til de andre dele af øen, og der er nok at give sig i kast med.
- En by som Palma de Mallorca er en ministorby, som er helt fantastisk. Her er gågader med god shopping, og du finder et væld af restauranter, caféer og små fine steder med
tapas. Den er simpelthen et must, og du kan nemt tage turen fra Alcudia, hvor der hele tiden går direkte busser.
Du får nok svært ved at finde en marina, der bare kommer i nærheden af Palmas. Her ligger nogle vanvittigt store yachter, der viser, at Mallorca tiltrækker mange rige og berømte mennesker. Som turist er det en oplevelse i sig selv at se på de mange lystyachter i havnen, fortæller Kjeld Gadegaard, som også opfordrer til at krydre den afslappende badeferie med et par ture ind på selve øen.
Masser af markeder
- Inca er øens næststørste by, og den er placeret i hjertet af det hele. Det er et charmerende bekendtskab, som blandt andet er kendt for sine store markeder. Enhver lille by på Mallorca har markeder i hver eneste uge af sæsonen, og det er altid underholdende at gå lidt på jagt her. Det er nærmest lige meget, hvad retning du tager i, så har Mallorca et eller andet at byde på. På den anden side af Alcudia finder du eksempelvis Cap de Formentor, som du kan udforske i bil eller på cykel, hvis du er klar på en udfordring. Det er den smukkeste halvø, hvor vejen bugter sig igennem højdedragene, og hvor du kan få nogle vildt fl otte billeder til familiealbummet. Der er mange turister omkring Alcudia, men du skal ikke langt fra alfarvej, før du finder nogle helt særlige ting, fastslår Kjeld Gadegaard, der i tankerne allerede er ved at drømme sig tilbage til ferieøen igen.